Hundeskov
Inden vi går i gang med vores fulde oversigt og guide over de mere end 400 hundeskove og hundeparker, er det meget nærliggende først at svare på, hvad er en hundeskov? En hundeskov er kort og godt et større eller mindre indhegnet areal, hvor du må lade din hund løbe frit uden snor. Det er helt gratis at benytte hundeskove, og de er åbne hele døgnet rundt, året rundt.Hundeskove i Danmark
Der findes mere end 400 hundeskove i Danmark, som er spredt over samtlige regioner og byer i landet. Hvad enten du er bosiddende i region Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland, Sjælland eller Syddanmark, så finder du en hundeskov nær dig.- Hundeskove Nordjylland
- Hundeskove Midtjylland
- Hundeskove Sjælland
- Hundeskove Hovedstadsområdet
- Hundeskove Syddanmark
- Hundeskove Bornholm
Fordelene ved hundeparker er:
- Både du og din hund får motion
- Gratis underholdning for både dig og din hund
- Åbent døgnet rundt, året rundt
- Din hund må løbe rundt uden snor
- Indhegnet hundeskov, så din hund ikke kan løbe væk
- Din hund bliver socialiseret af de andre hunde
- En tur i en hundepark er en rigtig hyggestund for både dig og din hund
Hundeskov til hvalpe og små hunde
I visse af hundeskovene er der såkaldte specielle indhegninger til hvalpe, som er forbeholdt hvalpe fra 0-6 måneder samt små hunde. Det kan være en god ting for hvalpen, at den kan være sammen med andre hvalpe og lidt i fred fra de store voksne hunde.Hundeskov regler
Der findes naturligvis en række regler, du skal overholde, når du har din hund med i hundeskov. Reglerne kan variere afhængig af, hvem der ejer og administrerer det pågældende areal. Overordnet set kan en hundeskov enten være ejet af Naturstyrelsen, en kommune eller en privat skovejer.De fleste hundeskove administreres af Naturstyrelsen og kommunerne, og derfor vil vi kigge nærmere på deres regler for færden i hundeskove.
Generelle regler
- Din hund må løbe uden snor, hvis du har fuld kontrol over den
- Du skal altid have din hund under opsyn
- Din hund skal holde sig inden for hundeskovens markerede areal
- Al færdsel i hundeparkerne sker på eget ansvar
Hundeloven foreskriver:
- Hundeejeren skal til enhver tid kunne kalde sin hund til sig.
- Hunden skal have tæt kontakt til ejeren og må ikke genere andre dyr eller mennesker.
- Adlyder hunden ikke sin ejer prompte, skal den føres i snor eller holdes ved fod.
- Hunde der ikke er lydige
- Bidske hunde
- Hunde der er i adfærdstræning
OBS: For at undgå smitte er det en rigtig god ide at samle din hunds efterladenskaber op. Ekskrementer indeholder mange typer bakterier og indvoldsorme, som udgør en smittefare for raske hunde, som kan finde
Hundeskove med agility
Hundeskove består ikke altid kun af skov og åbne arealer, hvor hundene kan løbe rundt og lege. Naturstyrelsen har, i visse af deres hundeskove, etableret agility for hunde, hvor du kan lege og træne med din hund.Agility banerne kan indeholde alt lige fra vipper, slalom, højdespring, balancebomme osv. De fleste hunde elsker udfordringerne med agility, og samtidig giver det hunden (og ejeren) god motion. Det er også gratis at benytte hundeskove med agility, og de har ligeledes åbent hele døgnet.
Se på oversigten, hvilke hundeskove der tilbyder agility.
Gode råd omkring hundeskove
Nedenfor har vi listet en række gode råd, som vil gøre turen i hundeskoven til en god og spændende oplevelse for både hund og hundeejer.Uden snor i hundeskoven
Måske er du en af de hundeejere, som, for en sikkerheds skyld, besøger hundeskoven med din hund i snor. Har du en lydig hund, er dette dog en dårlig ide, fordi hunden reagerer meget mere naturligt og afbalanceret, når den er uden snor. Føres hunde i snor indenfor hegnet, kan de ligefrem føle sig truet af andre løse hunde.Det er dog helt fint at holde din hund i snor, hvis det er en uerfaren unghund, som skal beskyttes og vænnes til skoven. Når du første gang slipper din hund løs, vil du dog opdage, hvor forbavsende hurtigt at frie hunde finder og accepterer deres plads i rangordenen.
Træn lederskab
Turen i hundeskoven er i øvrigt en fremragende anledning til at træne dit lederskab af hunden. Når I kommer til indgangslågen, så lad hunden vente uden for lågen uden snor. Når hunden er helt rolig, kan du åbne lågen og sætte dig ned til hunden, hvorefter du peger ind i skoven og siger “fri”. Denne øvelse er rigtig god til hurtigt at lære hunden at sidde pænt og roligt på sin plads, indtil du, den ubestridte leder, giver den ros eller en rar belønning, som eksempelvis frihed i hundeskoven.Gå pænt i snor øvelse
Gåturen hen til hundeskoven er en perfekt anledning til at øve “gå pænt i snor”. Når hunden gentagne gange er blevet belønnet med “frihed” i skoven, vil den meget hurtigere og meget bedre lære denne svære øvelse.Det er vigtigt, at du anvender samme kommando, når du har din hund i snor. Skal hunden gå pænt, siger du eksempelvis “plads”. Trækker hunden i snoren, rykker du venligt men konsekvent hunden tilbage, så hundens hoved er ved dit venstre knæ, mens du bestemt siger “plads”.
Er der lang vej ind til hundeskoven, vil det blot stimulere hundens indlæring. Gør eventuelt holdt undervejs, og sig “sit” til hunden. Herefter sætter du dig roligt ned til den og klør den på brystkassen. Du kan belønne den med en godbid, inden I fortsætter turen til hundeskoven.
Inde i hundeskoven er det en rigtig god ide at træne øvelsen “fri ved fod”. Kald på din hund på “plads” og gå fremad med hunden på venstre side, mens du siger “plads”.
Når din hund går pænt, er det vigtigt at rose den med rolig og blid stemme; sig eventuelt “dygtig”. Du kan også belønne den med en hundekiks eller en ny omgang frihed i hundeparken.
Hund i snor regler
Ifølge hundeloven skal hunde som udgangspunkt altid være i snor. Nedenfor ser vi nærmere på lovgivningen omkring hunde i snor og de ganske få undtagelser omkring hunde uden snor. Nedenstående lovgivning gælder også selvom, at der ikke skiltes med det. Overtræder du reglerne, kan du risikere at blive meldt til politiet.Hunde i naturen
Når du befinder dig med din hund i naturen, skal den som tommelfingerregel altid være i snor. Grunden til, at din hund ikke må være uden snor, er, at den potentielt kan være til gene for de øvrige gæster samt gøre skade på mennesker eller andre dyr.Hunde har et naturligt jagtinstinkt, og selvom de normalt er fredelige og velafrettede, kan der opstå uheldige situationer. Der findes en lang række sårbare dyr i naturen, som er fristende for hunde at jagte. Harekillinger, jordrugende ynglefugle og rålam er særligt sårbare, og blandt andet derfor er det ikke tilladt med løse hunde.
Hunde på stranden
Strande hører med til “naturen”, og færdes du med din hund på stranden, vil den samme lovgivning stort set gælde. Fra april til september skal din hund være i snor på stranden, men i vinterhalvåret, altså fra oktober til marts, må den faktisk gerne løbe frit rundt uden snor på stranden.Ingen regel uden undtagelse, så lader du din hund løbe rundt på stranden uden snor, skal du have fuld kontrol over den. Ligeledes er der en række strande, hvor hunde overhovedet ikke må medtages, hvadenten de er i snor eller ej. Sørg derfor altid for at læse skiltningen, som beskriver reglerne for den pågældende strand.
Økonomi
Det koster som sagt ikke penge at benytte en hundeskov, men angriber din hund en anden hund eller menneske, og har du ingen hundeforsikring, så kan det blive rigtig dyrt.Uden en hundeansvarsforsikring er det hundeejeren personligt, der hænger på hele regningen. Snakker vi alvorlig personskade eller store materielle skader, så snakker vi rigtig mange penge. I værste fald skal du ud at optage lån i en fart for at kunne betale, så det er et meget dumt sted at spare de få kroner om måneden.
Som vi kommer meget mere ind på i vores artikel om hundeforsikringer, så er det vigtigt i det mindste at have den lovpligtige hundeforsikring. En dyrlægeregning kan løbe op i adskillige tusinde kroner, og har du ikke pengene, må du lave en afdragsordning med dyrlægen. Alternativt må du låne penge nu og her, så regningen kan blive betalt.
Skiltning
Nedenfor ser du 3 typiske skilte, du vil møde, når du færdes med din hund.
Hunde er tilladt med snor
Hunde er ikke tilladt
Vis hensyn
Selvom din hund er i snor, kan den sagtens virke skræmmende, hvis den begynder at gø. Mange mennesker er især bange for store gøende hunde, og det er derfor vigtigt, at din hund er godt opdraget.Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i naturen, så sørg for, at din hund ikke springer op og skræmmer hverken cyklister, heste eller øvrige skovgæster. Kommer din hund til skade, så kontakt en dyrlæge eller dyrehospital som der findes cirka 1000 af i Danmark.
Del din erfaring om artiklen
Hjælp andre brugere ved at fortælle om din erfaring med .
Skriv gerne en kommentar nedenfor og afgiv din vurdering - på forhånd mange tak!
Skriv gerne en kommentar nedenfor og afgiv din vurdering - på forhånd mange tak!
Skriv en kommentar: