Hund
 

Transportbure prissammenligning

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du transporterer din hund, når I skal på tur. Transportbure til hunde i en god kvalitet yder hunden sikkerhed såvel som tryghed under transporten.

Der findes mange forskellige typer transportbure, transportbokse og transportkasser, som både kan være produceret i metal, aluminium og plastik - visse af dem er sågar sammenklappelige.

En transportkasse eller et transportbur i aluminum er blandt de absolut mest populære, da de ikke bare er stabile og holdbare, men ligeledes er utrolig lette. 

Se vores prissammenligning af markedets mest populære hundetransportbure i aluminium og metal nedenfor.

For din og hundens sikkerhed

Hvis du har en hund, kender én der har – eller måske selv overvejer at købe hund – så er du sikkert stødt på det traditionelle transportbur, som man ofte benytter ved køreture og lignende. Et transportbur kan fås i mange forskellige størrelser, og de er ikke kun forbeholdt køreturene; du kan også finde transportbur til cykelturen. Men hvorfor skal man i grunden bruge et transportbur, og hvad skal man kigge efter?

En af de største grunde til at investere i et ordentligt hundebur til bilen, er i forhold til passagerernes og hundens sikkerhed. Der skal nemlig ikke ret høj fart til, førend en løs hund i bagagerummet bliver til fare for resten af passagererne ved kollision.

Ifølge en test foretaget af FDMs søsterklub, vil en hund på 30 kg. blive kastet frem i bilen med mere end 740 kg ved en kollision med blot 50 kilometer i timen. Der skal altså ikke meget til, før din elskede hund bliver til stor fare under normal bykørsel.

Hvilket transportbur skal jeg vælge?

Hvorvidt man ønsker at bruge et hundebur til transport, vil altid være en smagssag. Det står dog klart, at et transportbur er den absolut sikreste måde at have hunden med i bilen på. Hvis man har mulighed for at fastforankre hundetransportburet bagagerummet, frem for at det bare står, så er det klart at anbefale.

Du kan finde rigtigt mange forskellige hundetransportbure, og som oftest vil de være lavet i enten aluminium, stål eller plastik. Et aluminiumsbur til din hund er meget lettere end stål, hvorfor transportburet bliver nemmere at flytte fra en bil til en anden. Har I to biler, så er dette bekvemt. Et aluminiumsbur er dyrere end både plastik- og stålbur, men til gengæld får du et lækkert transportbur af høj kvalitet.

Transportkasse til hunde og katte

Alternativet til et transportbur i aluminium er en transportkasse i plastik, som er velegnet til mindre hunde og katte. En transportkasse vejer ganske lidt og er nem at have med sig, og ofte kan du finde transportkasser med den såkaldte IATA-godkendelse, således at du kan bruge den i forbindelse med flyvning også.

Hvis du vælger en transportkasse, så anbefaler FDM, at du placerer transportkassen sidelæns. Hvis din hunds krop vender på tværs af kørselsretningen, så mindsker du risikoen for skader på hundens ryg eller hoved ved kollision. Er transportkassen beregnet til køreturene i bilen, så skal den kunne spændes fast med bilens sikkerhedsseler.

Hvor stort skal transportburet være?

Inden du beslutter dig for, hvilket transportbur eller transportkasse du gerne vil have, så skal du naturligvis have en ide om, hvor stort buret skal være. Det er heldigvis ikke så svært at vurdere, da der findes et par nemme tommelfingerregler;

  • Hunden skal kunne stå oprejst i transportburet
  • Hunden skal kunne ligge udstrakt i transportburet
  • Hunden skal kunne vende sig i transportburet

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke køber transportburet for stort – også selvom det er i god mening. Det er nemlig ikke altid bedre med mere plads til din hund. Hvis du køber transportburet for stort, så risikerer du, at hunden rutscher rundt, og at den ikke føler sig tryg og nemmere bliver ophidset. Hunde har det bedst i transportbure, der passer til deres størrelse.

Hundesele er alternativet

Alternativet til et hundebur er en hundesele til hunden, som også kan være en fin løsning, såfremt man ikke ønsker eller har plads til et transportbur. Ved brug af hundesele anbefales det, at man sætter hunden på gulvet bag ved forsæderne og ikke på bagsædet. Hundeselen spændes fast på samme måde, som man spænder en almindelig sikkerhedssele fast (se video ovenover).

Hundebur kræver tilvænning

Uanset hvilken type hundebur eller hundesele man vælger, så er det en rigtig god ide at lade hunden vænne sig til det. Man kan f.eks. sætte hundeburet, hvad enten det er en transportkasse eller et hundetransportbur, et hyggeligt sted i huset. Læg eventuelt godbidder og legetøj i kassen eller buret, så hunden forbinder det med noget rart. Når hunden er tryg ved at være i hundeburet, så kan man flytte det ud i bilen.

Se, hvordan du vænner din hund til et hundebur: