Syvsoveren, den lille søde snorketryne

Den afrikanske dværg-syvsover er et forholdsvis nyt dyr i handelen. Det er et fuldstændig uimodståeligt og henrivende dyr, der mest af alt minder om et lille bitte egern. Men inden du falder for de søde små fyre, bør du sætte dig grundigt ind i deres levevis, så du kan få størst mulig glæde af dine nye spændende familiemedlemmer.

Syvsoverne er ikke kæledyr på linie med kaninen eller marsvinet, som i mange, mange generationer har levet tæt på mennesket og dermed er blevet næsten totalt domesticeret. Syvsovere er derimod hobbydyr, der ikke nødvendigvis vil bryde sig om at blive taget op i tide og utide. Desuden skal man vide, at deres navn er højst berettiget. De er virkelig nogle små snorketryner!

Denne artikel fortæller om dyret og om hvad du skal være opmærksom på, inden du beslutter dig for at dele dit hjem med en flok syvsovere.

Naturlig levevis og lidt fakta

Navn: Syvsover, Afrikansk dværgsyvsover
(Navnet stammer pudsigt nok fra en legende om syv kristne fra Efesos, der under en forfølgelse i år 249 blev indemuret i en hule og sov i 200 år).
Latinsk navn: Graphiurus murinus
Familie: Syvsoveren tilhører gnaverne
Beslægtet med: Der findes flere arter af syvsovere. I Danmark har vi faktisk også en enkelt art, nemlig hasselmusen, Muscardinus avellanarius. Den er dog efterhånden temmelig sjælden og i øvrigt totalfredet.
Levested: De syvsovere der nu er i handlen stammer fra den sydlige del af Sahara og næsten hele vejen ned gennem Afrika til Kaplandet.

Syvsoverne lever i skovområder, men er ofte også at finde nær menneskelig bebyggelse og i eller nær landsbyer. De bor i hule træer, i klippesprækker og nogle gange i forladte reder fra andre dyr. Undertiden bygger de oven i købet rede under tagskægget på folks huse!

Hulerne som de har slået sig ned i, fylder de med store forråd af umodne frugter, insekter og andre livsfornødenheder. Syvsoveren har i øvrigt et særdeles alsidigt spisekort. Meget mere om det senere.

Børn og Syvsovere: Syvsover egner sig ikke til kæledyr, og vil yderst sjældent acceptere kontakt med mennesker. De er derimod meget spændende hobbydyr, og det er en sjælden fornøjelse at betragte disse livlige skabninger, når de fouragerer i deres bur.

Syvsoverens adfærd

Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden. Så på ryggen, en time til halvanden…
Det var godt nok Niels Hausgaard der skrev de berømte linier, men man skulle næsten tro, at han havde snakket med en syvsover om den sag. Og man kunne med sindsro tilføje ”og så lige en fire-fem timer mere”. For hvis der er noget en syvsover kan tale med om, er det en lille én på øjet.

Afrikansk syvsover er i øvrigt et dejligt eksempel på, at pattedyrenes verden har meget andet at byde på end kaniner, mus og marsvin. Syvsovere egner sig som tidligere nævnt ikke som kæledyr for et lille barn, men respekterer man, at de er noget for sig selv og har en særegen livsstil, kan hele familien få stor fornøjelse af at iagttage de små livlige spilopmagere i fri dressur. Når man kikker på syvsovere, der er oppe og fouragere, kan de meget let konkurrere med aftenens film i fjernsynet.

Syvsoverne er udprægede skumrings- og nataktive dyr. De har som navnet antyder et særdeles godt sovehjerte. Til forskel fra andre mindre gnavere, sover de tit meget tungt om dagen og lader sig ikke så nemt vække. Bliver de alligevel forstyrret i deres søvn kan de være noget sky i dagslys. Men selvom de altså sover temmelig tungt, er det vigtigt at de får absolut ro i den periode, hvilket vil sige fra solopgang til solnedgang. - Det er altså ikke en god idé, at spille høj musik eller støvsuge lige op ad buret, når det er nat for syvsoveren. Og det er det altså hele dagen.

Til gengæld er de familier der alligevel er borte hele dagen på job og i skole de perfekte værtspar for syvsoverfamilien. - Når alle er borte i dagtimerne, får syvsoveren sit enorme søvnbehov opfyldt. Så er der straks plads til den sammensparede aktivitet og morskab om aftenen.

Det er en dybt, dybt indgroet vane for syvsovere at indrette deres døgn således. Det er altså ikke noget man skal regne med at kunne ændre på, bare fordi vi andre foretrækker det anderledes.

Syvsoverens kommunikation

Syvsovere snakker ofte sammen. De klikker, de kvidrer og piber i høje tonelejer. De laver de sødeste lyde, når de mosler rundt om hinanden. Hunnen kan dog også hvæse fælt, hvis hun forstyrres, mens hun har unger. De små bitte unger laver også nogle helt henrivende pibende, kvidrende lyde, som lyder lidt i retning af sangfugle. Så bliv ikke overrasket, hvis der kommer besynderlige lyde fra buret. Det er helt naturligt og viser bare, at alt er såre godt.

Alene eller sammen?

Syvsovere er meget selskabelige dyr, og man bør derfor absolut holde flere ad gangen.
En enlig syvsover er en lille ulykkelig syvsover og den bliver let stresset og syg , når den ikke kan leve sit liv naturligt i samklang med sine venner.
Selvom den i udseende kan minde en smule om hamsteren, som er en klassisk enegænger, er de to smådyr ikke i familie med hinanden, (udover at de begge tilhører gnaverordenen), og de har da også helt forskellige livsbetingelser.

Paradoksalt nok er syvsovere alligevel på samme tid meget territoriale. Altså meget opmærksomme på deres eget rum eller territorium. - For eksempel vil to hanner, der ikke kender hinanden - og fysisk er nogenlunde lige stærke - slås drabeligt.
Hvis man holder flere hanner i flokken er det derfor en god idé, at dyrene har gået sammen siden de var unger. På den måde har de tidligt fået en fornemmelse af, hvem der bestemmer og hvem der må bøje sig.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at det normalt går fint at holde en større eller mindre flok på et passende areal. Ofte vil man se den yndigste klump af snorkende syvsovere arm i arm sove fredsommeligt sammen i en stor rodet bunke.

Dvale

I naturen går syvsoveren i dvale fra september/oktober til april, gravet ned i jorden eller skjult i en lun hule i for eksempel et hult træ. I løbet af sensommeren og det tidlige efterår æder de sig grundigt fede, samler forråd og siger så godnat.

Af og til vågner de dog sløve og kolde af deres tunge søvn og spiser lidt fra det velvoksne forråd de samlede, inden de gik omkuld. Men faktisk er også deres normale søvn meget tung og dyb og ledsages også her af et fald i legemstemperaturen.
De trives glimrende i almindelig stuetemperatur, men hvis der bliver for koldt (i følge syvsoveren) kan de også her gå i hi.

I fangenskab hvor temperaturen indendørs imidlertid er nogenlunde ens fra januar til december, vil det dog ofte ikke ske. Her kan man i reglen have glæde af dem hele året.
Årsagen til deres dvale i naturen skyldes naturligvis den begrænsede adgang til føde, når vinteren indtræder eller vejret bare er råt og vådt. Syvsoveren er en stor ven af varme og godt vejr og falder temperaturen, trækker den sig snart tilbage og kommer først frem igen, når det atter er tålelige temperaturer.

Udseende

Syvsovere er nogle kønne små dyr, der let kan gemme sig i en hånd. De er på størrelse med mus eller små hamstere og har store runde hvælvede, sorte eller mørkebrune øjne. Syvsoverens synsfelt er i øvrigt ret begrænset, og de bruger mest deres lange knurhår til at føle sig frem (se dette), men de store øjne giver dem et helt bedårende udseende. Syvsoveren har desuden små mørke ringe om øjnene og fine små runde ører.

Pelsen er blød og tæt og varierer i farve fra orange og brun over i en mere grålig kulør, ofte med en mørkere busket ”egernagtig” hale, hvor hårene er bredt ud til siden, så den virker flad. Bugen er som oftest lysegrå. En enkelt syvsover (Glirulus) ligner lidt mere et jordegern, men de fleste ligner små egern.

Syvsoverens fødder er godt tilpasset til at klatre rundt i grene. De har lange bøjelige tæer og korte krumme kløer. Forbenene har fire tæer og bagbenene har fem. Undersiden af fødderne og tæerne er nøgne og de små ben er ganske korte

Syvsoveren er desuden udstyret med nogle umanerlig lange knurhår. De kan være helt op seks cm lange. Faktisk er der tale om nogle sansehår, der letter dyrenes orientering ud i deres natlige strejfen. Derfor må man naturligvis heller aldrig klippe knurhårene, selvom de syner meget lange. Syvsoveren har brug for hver eneste centimeter..

Knurhårene minder faktisk lidt om kattens, som jo også er skabt til orientering. Hårene ender ved roden i et meget følsomt sanseorgan og når man ser den lille syvsover ligesom snuse ud i luften er det faktisk ofte ikke en bestemt lugt den søger, men en simpel registrering af omgivelserne.

Hoved- og kropslængde er tilsammen omkring 60-190 mm og halen udgør ca. 40-165 mm. De svinger lidt i vægt, men ligger typisk på 75-180 gram. Det er klart, at en syvsover på vej i vinterhi er betydeligt tykkere end den, der netop kommer frem fra måneders søvn.

Syvsoverens tænder minder om egernets. De har fire kindtænder og hver række har tværkamme..

Levealder

De fleste smågnavere bliver ikke så forfærdeligt gamle. Mus og hamstere oplever sjældent deres tre års fødselsdag. Men her er syvsoveren lidt af en undtagelse. Det svinger dog lidt fra art til art, men knap ni år er faktisk registreret. I naturen bliver den lille afrikanske syvsover dog højst omkring fem år, men op til seks til otte år i fangenskab. Så er man glad for sine små husfæller, kan man altså glæde sig over dem i en længere årrække.

Bur

Syvsovere skal have god plads. Selvom de sover en stor del af døgnet, er de ganske aktive, når de omsider kommer op til overfladen.

Hvis du tror, at du kan nøjes med et enkelt par, vil et terrarium eller akvarium på minimum 80x60x80 cm være en god løsning. Det er klart, at jo flere syvsovere du inviterer ind i dit hjem, jo mere plads skal de have at boltre sig på.

Vigtigt! Gør dit akvarium eller terrarium flugtsikkert! Det er helt utroligt, hvor kreative de små fyre er, når det drejer sig om at komme ud på den gale side af glasset. Læg et fintmasket trådnet i en træramme over åbningen, hvis du benytter et akvarium. Placer eventuelt et par sten ovenpå, hvis der er risiko for at de kan komme helt derop (via grenene) og skubbe til rammen. Benyt aldrig glas uden lufthuller. Det skaber let kondensvand nede i syvsovernes verden og det er ikke sundt for de små.
Et rigtigt terrarium er dog at fortrække, da det også letter rengøringen en del, med sin adgang til frontpartiet.

Indretning

Buret skal indrettes med masser af naturgrene af forskellig karakter og størrelse. Hæng også et par hampereb op mellem grenene. De er gode at klatre i og giver syvsoverne ekstra motion.

Hvis du selv henter grenene i naturen, er det meget vigtigt at de gøres grundigt rene og at de ikke er giftige. Æblegrene eller andre frugtgrene er fine, hvis du kan få fat i dem. (Husk at de ikke må være sprøjtede). Der kan i øvrigt gemme sig mange parasitter og andre småting under barken, som dine dyr ikke har godt af at komme i forbindelse med - blandt andet andre dyrs urin og efterladenskaber.

Mindre grene hentet udenfor kan lægges i fryseren i to døgn og større grene kan du eventuelt afbarke, for at fjerne det værste. Husk endelig at skylle alle rengøringsmidler grundigt af med masser af rent vand, før du sætter dem ind i buret.

Du må helst ikke bruge grene omviklet med sandpapir, som man ser det på nogle købe-grene beregnet til fugle. Hverken fugle eller andre dyr har godt af dem. De slider på de sarte fødder og kløer og er en rigtig dårlig idé.

Der skal desuden være flere redekasser eller fletreder sat op i buret. (Også selv om du ikke vil have unger lige nu). I naturen har de jo deres bo i hule træer eller gemt i revner i mure og klipper. Det betyder, at buret selvfølgelig også skal indrettes med gode sove- og hvilemuligheder, hvis de skal have det rart.

De fuglereder man kan købe hos dyrehandleren til blandt andet zebrafinker er særdeles velegnede, fordi de er gode at gemme sig i, og desuden bløde nok til, at syvsoveren kan hvile sig behageligt.

Bundlaget skal være let at rengøre og skifte. Almindeligt strøelse kan bruges, det vil sige enten savsmuldspåner eller hø. Brug dog ikke det helt fine savsmuld, da det kan give luftvejsproblemer, fordi det støver relativt meget. Benyt heller ikke avispapir. Tryksværte er noget giftigt stads, og de kan ikke undgå at få noget af det i munden, hvis de vælger at bruge det som redeforing. Hvad du end foretrækker skal det skiftes ret ofte (gerne to gange ugentligt eller mere), da de sviner lidt mere end de fleste andre gnavere.

I en velassorteret dyrehandel kan du købe mange spændende ting, blandt andet Reptil-bark, som man normalt bruger til indretning af øgle- og slangeterrarier. Her kan du også købe trærødder i interessante former og for eksempel naturkork. Alt sammen noget der er med til at give dine syvsovere noget at klatre og skjule sig i. Brug din fantasi. Det er rigtig sjovt at indrette sådan et hjem og mange idéer dukker op af sig selv, når du først er i gang. Pas dog på med skarpe ting (flækkede sten og lignende). Tænk dig om, mens du leger arkitekt.

Husk også en god, stor tot hø af bedste kvalitet. Det smager godt, holder fordøjelsen i orden og syvsoverne bruger det også til at fore deres soveværelser med.

Placering af buret

Vær opmærksom på, at buret ikke må stå et sted hvor der er risiko for træk. Dyrene kan blive frygteligt forkølede og syge. De må heller ikke stå for tæt op ad en hed radiator og skal naturligvis beskyttes mod stærk sol og kulde. Buret skal altid stå op ad en væg, så dyrene føler sig mere trygge. De kan blive meget urolige, hvis de befinder sig på et åbent område, hvor de ikke føler sig sikre mod rovdyr, specielt når buret er af glas. En væg i ryggen forhindrer det problem.

Buret bør heller ikke stå på gulvet. Både fordi der altid er koldere hernede (varme søger som bekendt opad) men mest fordi den der går forbi, i dyrenes øjne, vil virke meget stor og skræmmende. Hvis man hver gang skal bøje sig over buret for at få kontakt, vil dyrene opfatte dig som en trussel. Altså op i øjenhøjde eller i brysthøjde.

Eventuelt kan man placere buret på eller inde i en reol. (Så går man heller ikke og falder over det eller får banket støvsugeren imod det).
Det er også en god idé at holde buret oppe i en vis højde, hvis husstanden indeholder andre dyr. Hund eller kat for eksempel. Hold dyrene adskilt!

Når det er sagt, skal det lige frarådes at stille buret med de små i soveværelset. Da de er aktive, når vi andre gerne vil sove og i øvrigt kan lave en forbløffende masse støj selvom de er så små, er dagligstuen måske et bedre valg. Pas dog på med cigaretrøg og al for larmende fjernsyn og radio. Det bryder de sig ikke særlig meget om.

Rengøring

Ud over at sørge for, at bundlag og øvrigt indhold er rengjort, er det en god idé løbende at holde øje med, at de ikke opmagasiner for store dele af deres føde i redekasserne. Det kan ligge og rådne og fylder desuden voldsomt op. Det er en helt naturlig aktivitet set fra syvsoverens side, men ikke særlig praktisk i fangenskab.
Som tidligere nævnt sviner de ofte lidt mere end andre smågnavere, (blandt andet fordi de er flere ad gangen) derfor bør hygiejnen have høj prioritet.

Menukort

Syvsoverens ernæringsbehov
Syvsovere har i naturen et meget bredt spekter af fødeemner. I fangenskab skal de tilbydes en række kornsorter, frugt og grønt og ikke mindst et udvalg af animalske fødevarer.

De er også udstyret med en meget sød tand. Pas på det ikke tager overhånd. Præcis som med alle os andre har de også livretter og hvis de kunne leve af søde sager suppleret med en fed melorm i ny og næ, ville de sikkert foretrække den variant. Det er bare ikke så sundt. En alsidig kost består derfor af både animalsk og vegetabilsk føde i varieret udvalg.

Som grundfoder kan man benytte en parakitblanding uden solsikkefrø. (Frøene er meget fedende og ikke sunde for de små syvsovere). Man kan evt. komme lidt tørret rønnebær eller frugt i købeblandingen for at berige den yderligere. Frøblandingen skal altid være til rådighed, så de uden ventetid kan få et måltid, når de bliver sultne. Læg foderet i en tung keramik- eller stentøjsskål, så den ikke så let vælter.

Da de jo først dukker op til fast spisetid hen under aften vil det nok være en god idé at vente med serveringen af grøntfoderet til dette tidspunkt. Så er salaten, agurken og æblestykkerne stadig friske og appetitlige. Frugt og grønt gives i mindre udskårne stykker. Beregn ca. en spiseskefuld til hvert enkelt dyr. Server ikke grøntfoderet direkte fra køleskabet, men ved stuetemperatur. De kan få ondt i maven af iskold mad. Fjern efterfølgende det, der ikke blev spist, når de atter er gået til ro.

Heldigvis er syvsovere ikke særligt kræsne. De kan lide mange forskellige ting, så prøv dig frem. Giv dem et varieret udbud af grønt, så deres vitaminbehov dækkes optimalt. Server dog ikke kål og avocado. Det tåler de ikke så godt. (Nogle dyr kan simpelthen dø af avocado).

Tilskudsfoder

Udover de faste bestanddele på menukortet skal syvsoverne jævnligt tilbydes tilskudsfoder.

I naturen lever de af et rigt udvalg af blade, knopper, bark, frugt, frø, insekter og fugleunger. Giv dem derfor tre gange ugentligt et tilskud af vitaminer og mineraler, der enten gives ved at ryste insekter, (som græshopper eller melorme) i pulveret eller ved at drysse pulveret over lidt frugt eller grønt. (vitamin- og mineraltilskud for eksempel Nekton MSA fås i velassorterede dyrehandlere).

- Det kan i øvrigt være en fascinerende oplevelse at se et par syvsovere nyde en græshoppe eller en melorm med absolut anstand.

Syvsoveren skal desuden have slebet sine tænder. Det sker automatisk i naturen, men kan være et problem i fangenskab. Hundekiks er en løsning, de er vældig glade for. Men kun lidt, så de ikke spiser sig mætte i den slags. Gode giftfri grene er en anden god løsning.

Der skal naturligvis altid være adgang til frisk drikkevand, der skiftes dagligt. Brug glasflaske med metalpipette eller en stentøjskrukke, der ikke kan vælte. Man kan købe vitamintilskud beregnet til drikkevand til gnavere hos dyrehandleren. Følg doseringsvejledningen på flasken.

Hvis du er i tvivl om rette dosis, må du hellere give lidt mindre doser. Vitaminer og mineraler er godt for os alle i rette mængder, men for visse vitaminers vedkommende kan de ophobes i kroppen til skade for dyret. Hellere lidt men ofte.
Køb også en salt- og en kalksten, som begge kan placeres i buret. Begge dele indeholder stoffer dine dyr har godt af.

Aktivering af dit kæledyr

Da der ikke er tale om et kæledyr i gængs forstand, skal syvsoveren altså have opfyldt sit aktivitetsbehov i sit eget miljø. Hvilket her vil sige i buret.
Det kan ikke anbefales at tage syvsoverne ud til en rask løbetur på gulvet. De er lynhurtige, når det stikker dem og det er ikke særligt festligt at skulle lede efter dem omme bag panelerne, fordi der lige var en revne.

De færreste syvsovere vil i øvrigt blive så tamme at de vil bryde sig om at blive taget op for at blive kælet med. Selvom de ikke af natur er særlig aggressive, har de altså tænder. Desuden vil de ofte være skræmt fra vid og sans. Lad os derfor hellere koncentrere os om aktiviteten i buret:

Syvsoveren er en formidabel klatrer og minder om et egern på mange områder.
De er, når de altså ikke lige sover, meget nysgerrige og adrætte dyr, der bruger meget af deres vågne tid på at undersøge, smage på og i det hele taget studere verden. De kan være ret støjende, når de mosler rundt. Det er dog mest hyggelige lyde, der bare viser, at de er i gang med at indrette sig for endnu en lille lur.

Observerer man dem i buret vil man hurtigt bemærke, hvordan de vimser frem og tilbage for så pludselig at standse op og undersøge noget spændende (med deres lange knurhår, mere end med synet). Så står de lidt på bagbenene og myldrer så atter frem i flok eller oftere i hver deres retning. Ind imellem sidder de så stille og lytter opmærksomt, med ørerne som små radar eller parabolantenner i alle retninger for at opfange hver en lyd. Hvis man tilbyder dem et par fede græshopper i denne aktivitetstilstand vil der være underholdning til lang tid. Når jagten først går ind er de forbløffende kvikke.

Til yderligere aktivering kan man med fordel anvende en mindre plasticbakke eller lignende, hvori man placerer en lille håndfuld melorme blandet op med træspåner eller andet egnet materiale.

Denne leg kan vare længe. Hurtigt får de kloge små dyr færten af noget interessant og samles i vild iver ved bakken for at rode de bedste og fedeste laver frem. Man fornemmer ligefrem konkurrenceånden.

Fårekyllinger og græshopper er hurtige insekter og giver glimrende motion og morskab (for syvsoverne nok mere end for insekterne). Hos dyrehandleren kan man finde ”hamsterstammer” som man kan bore mindre, men relativt dybe huller i. Det vil ofte være et rigtigt hit. De fyldes i de nye huller med melorme eller bidder af frugt. Her er underholdning til timer! Rengøres efter brug, så maden ikke ligger og rådner.

Tilvænning og tålmodighed

Når du kommer hjem med dine syvsovere og de straks er blevet placeret i deres færdigindrettede nye hjem, er det vigtigt at lade dem være i fred nogle timer. Lad dem selv undersøge deres nye hjem i det omfang, de måtte have behov for det.

Bliv ikke skuffet, hvis de omgående lægger sig til at sove. Det er faktisk kun et sundhedstegn. Langsomt vil de tage deres nye bolig i besiddelse og hvis du har købt dyr fra samme kuld eller i det mindste fra samme bur, skal der heller ikke bruges kræfter til først indbyrdes at drøfte rangordenen. (læs: slås!)

Når de af sig selv begynder at undersøge forholdene er det på tide at tilbyde dem noget spændende føde. Sørg dog for, at de fra første øjeblik har adgang til frisk vand og tørfoder i buret. Det kan for de små syvsovere have været en lang rejse fra deres gamle bur til deres nye. Sandsynligvis er de tørstige og måske også sultne.

Du mærker hurtigt selv, hvornår de er klar til at du rykker tættere på. Du kan så forsøge at vænne dem til din tilstedeværelse. Måske endda lære dem at spise fra din hånd. Eller du kan lade dem forblive det de jo egentligt er: vilde dyr, som det er fascinerende at dele sit hjem med.

Undgå altid pludselige og voldsomme bevægelser. Tænk på, hvor stor du må se ud i forhold til dem. Lidt ligesom Gulliver i lilleputternes verden.

Det er klart at jo yngre de er, når du får dem, jo lettere vil det være at vænne dem til din tilstedeværelse. Og jo flere syvsovere du holder, jo sværere, da de i højere grad vil præges på hinanden.

Håndtering

Hvis det en sjælden gang skulle blive nødvendigt at flytte dem fra deres bur, bør det gøres med forsigtighed. Vent om muligt til de er helt vågne og i aktivitet. De kan bide, hvis de forstyrres under søvnen. Desuden bliver de meget forskrækkede.

Hold forsigtigt om dem med begge hænder og skjul dem i hånden, så de ikke kan slippe ud. Håndter dem ikke unødigt og kun når det er absolut nødvendigt. De er jo ikke kæledyr. Hold dem ikke i halen. Den er ret sart og kan let brække af. (Lidt som et firbens). Den vokser godt nok delvis ud igen, men bliver aldrig så stærk som før.

Parring/opdræt

En dag kan det ske, at du pludselig står med et kuld unger (den slags sker jo, hvis man holder hanner og hunner sammen!) Eller at du får den tanke, at det kunne være spændende med familieforøgelse. Inden det kommer så vidt, er det en god idé at finde aftagere til de små. Ellers kommer der snart nogle flere!

Syvsoveren er kønsmoden efter ca.1 år. Hunnen går efter parring drægtig i en periode på mellem 21-30 dage.

De er ikke helt så produktive som andre små gnavere, hvad angår unger. Et par kuld om året bliver det til og disse kommer tit lige efter hinanden, hvorefter hunnen holder en velfortjent pause. Der kan alligevel blive til mange syvsovere, når de hver gang får mellem en og fem unger, nogle gange flere. Op til ti unger pr. kuld er rapporteret.
Ungerne fødes nøgne og blinde. I naturen sker det oftest i en rede beklædt med mos eller andet blødt bladmateriale. Her kan man i stedet tilbyde moderen iturevne papirlommetørklæder (uden farvestoffer) eller eventuelt køkkenrulle til foring af redekassen.. Hvis du har placeret en finkerede, vil den være en oplagt redekasse, som hun nok af sig selv vil vælge.

Ungerne åbner øjnene omkring tre uger efter fødslen. Hvis man lytter godt efter, kan man dog ofte høre dem pibe til deres mor allerede efter en uges tid.
De små unger dier naturligvis som alle andre pattedyr og ligger i reden og bokser med deres minipoter mod moderens bug for at fremme mælkeproduktionen. Hun æder til gengæld deres ekskrementer og slikker dem grundigt bagi for at få dem til at besørge regelmæssigt.

Ungerne er altid rene og fine og reden helt uden lugtgener. Moderen passer dem godt og sikrer en høj hygiejne. Hun forlader kun reden i korte perioder og bliver helst sammen med ungerne.

Hvis hun forstyrres unødigt, vil hun søge at finde et andet sted til sine unger. Det er lidt svært i selv et stort bur, så forstyr hende mindst muligt og vent et par uger med at skifte bundlaget i buret.

Dyr der forstyrres, mens de har små unger kan i desperation og stress komme til at æde deres eget afkom. Bare rolig. Selv om man næsten ikke kan vente på at få dem at se, skal de nok dukke frem af sig selv, når de er klar.
Efter en dietid på 4 uger og yderligere 4 uger til at blive store og stærke, kan de klare sig selv og kan flyttes til et andet bur.

Sundhed & sygdom

Heldigvis holder de fleste dyr sig raske og glade, hvis ellers de får det rette foder og optimale betingelser i øvrigt. Men hvis dit dyr virker sløjt, pelsen er mat eller hvis det ikke spiser, skal du tage det med til dyrlægen. Hvis du vil holde dyr, må du også være forberedt på at der kan komme dyrlægeregninger. Dyret kan jo ikke selv fortælle, hvis den ikke har det godt, og nogle gange kan det være svært at vide, hvad der er galt. Det kan din dyrlæge bedre finde ud af. Så adsted med dit dyr, hvis det er sygt. Du skal ikke tro, at det nok er noget, ”der bare går over.”

Et sundt dyr har klare og blanke øjne. Dens snude, hale og ører er rene. Hvis der hænger afføring eller bundlag ved halepartiet kan det skyldes diarré og det kan være et alvorligt sygdomstegn, da det kan medføre dehydrering. For meget frugt og grønt kan i visse tilfælde give tynd mave. Skær ned på grøntfoderet et par dage og hold øje med at dine dyr får nok at drikke.

Pelsen skal være blank og kraftig uden hårløse eller matte områder. Dyr kan pådrage sig mideangreb (skab). Tal med din dyrlæge om behandling
.
Syvsoverne skal bevæge sig let og livligt omkring. De skal være kvikke og adrætte i deres vågne perioder. Du lærer sikkert meget hurtigt selv at kunne se om dine dyr har det godt. Hvis du er i tvivl, er det bedre at kontakte dyrlægen én gang for meget end én gang for lidt. Det ville du jo også gøre, hvis det drejede sig om et lille barn.

Husk, at dyrene nu er i din varetægt. Dyrenes trivsel afhænger af din indsats. Det er dit ansvar, at de har det godt, fortsat er sunde og raske og så vidt muligt får opfyldt deres naturlige behov.

Hvis du vælger at dele dit liv med et par syvsovere og er opmærksom på alt, hvad det indebærer, håber jeg, at det for jer begge vil give mange års glæde og morskab.

Du vælger et særegent og vildt dyr. Pas godt på det.