Hest
 

Skal man vælge hingst, hoppe eller vallak?

- 08/02/17
hingst, hoppe eller vallak
For alle tre gælder det, at man med den korrekte hesteforståelse omkring adfærd og kropssprog og den korrekte grunduddannelse af hesten kan opnå lige gode resultater for eksempel indenfor konkurrenceridning som for skovtursrytter.

For alle tre gælder også at det korrekte foder, et godt staldmiljø og rolige omgivelser er vigtige betingelser for at hesten trives optimalt. Alle heste må på fold hver dag med artsfæller, hesten er et dyr der bevæger sig meget og det er direkte dyrplageri at holde dem i stalden i 23 timer.

Det gælder også for alle tre slags, at de ikke ønsker at blive behandlet som barbiedukker. Heste bryder sig ikke om at blive bevægelseshæmmet ved at få dækner på eller for den sags skyld at få klippet sin ganske nyttige pels af. Hestens pels afhænger af det klima den befinder sig i og man kan sagtens ride på en langhåret pelsrig hest uden at den bliver svedig. Det afhænger kun af rytteren.

Hingste

Hingste kan bedække fra de er omkring 12-14 mdr. men de bliver først virkelige hingste omkring 3-4 års alderen. Hingste kan være svære at opdrage, da deres instinkter er intakte i forhold til en vallaks (kastreret hingst).

En hingst kan lugte en brunstig hoppe på lang afstand, hendes urin udsender en seksuelt stimulerende duft og hingsten reagerer ved flehmen, hvilket vil sige, at han krænger overlæben tilbage idet han ånder dybt ind.
Alt for mange drømmer om at få en vild hingst fra bjergene, men i de fleste tilfælde ender det med en aflivning af dette prægtige dyr, fordi ejerens formåen ikke slår til i forhold til hingsten.

Du må ikke være i tvivl om at en hingst er et farligt dyr, hvis ikke der eksisterer et dominans/tillidsforhold mellem hest og ejer. Lukker man to kønsmodne hingste på samme fold, kan det ske at den ene bliver slået ihjel, hvis ikke den kan flygte. I den vilde natur ville hingstene ikke skade hinanden, da ville flugt være den enes løsning. Hingste slår både vallakker og andre hingste ihjel - også i stalden, hvis de slipper løs.

Hingste vil ofte "slagte" vallakker i spiltouge - men også hopper i forsøg på bedækning.
Ønsker man seriøst at være hingste holder, kræver det blandt mange andre ting også større sikring af staldmiljø, indhegninger og ridebaner. Man er også nødt til at lære et overbevisende kropssprog, da hingste let kan være farlige med deres dræbende forben.

Hopper

Hopper kan faktisk blive bedækket allerede fra de er 12 mdr., men de er slet ikke udviklet, hverken fysisk eller psykisk. Det er de når de er omkring 4-6 år gamle. Så er der en stor chancen for at hoppen kan opfostre og opdrage sit føl. Hopper kommer i brunst når dagene bliver længere om foråret.

Typisk vil en hoppe i fangeskab være i brunst i ca. 16 dage, men det er meget varierende og hvis hun ikke bliver bedækket kommer hun i brunst 3-4 gange årligt. Hun er drægtig i 11 mdr. Tænker man på at få føl på sin hoppe - altså avle, skal man hele tiden være opmærksom på at føllet skal blive bedre end sin mor ellers har det ikke så meget med avl at gøre, så er det blot formering.

Hoppen kan ændre adfærd, når hun er i brunst. Nogle bliver meget aggressive, nogle ukoncentreret, nogle ekstrem kælende og tryghedssøgende. Det kan svinge meget fra brunst periode til brunst periode. Nogle hopper ændre sig slet ikke. Ligesom hingstene har hopper også deres rangorden på folden. Alfa hoppen - fører hoppen, vil lede resten af flokken rundt på græs engene og de vil følge hende i fuld tryghed til hendes lederegenskaber.

Ser man en stor flok vilde heste, hvor både føl, plage, ungheste hopper og hingste går sammen, vil førerhingsten som oftest søge et stykke udenfor flokken for derved at danne sig et stort overblik over territoriet og dermed være i stand til at alarmere flokken, hvis han ser fjender eller andre hingste der prøver at overtage hans flok.

Vallakker

En vallak er en hingst, der er blevet kastreret. Typisk kastrerer man hingste om sommeren hvor de fylder 1 eller 2 år, da det er her de kan begynde at bedække. Det betyder at vallakken vil vokse op uden den store maskuline påvirkning, som han ellers ville have haft. Vallakker er derfor lettere at have med at gøre end hingste.

De kan - i de fleste tilfælde - uden problemer gå sammen med andre heste. Nogle vallakker har mere hingstepræg end andre, og det er typisk dem, der er blevet kastreret senere end deres 3-4 års alder, hvor den største hingsteprægning finder sted. Mange siger, at de helst vil ride vallakker, da det altid er den samme hest at have med at gøre, at de ikke har disse humørsvingninger som hoppen kan have. Personligt tror jeg nu det blot er et spørgsmål om temperament fra rytterens side, hvilket køn af heste man er til.


Tilbage til oversigten