Jeg vil gerne vide noget mere om vaskebjørne

Underkategori: Vaskebjørn

2001-12-09 01:55:50
Spørgsmål indsendt af Malene Arvidsson



Hej...
Jeg vil gerne vide noget mere om vaskebjørne, end det I har på jeres side.
F.eks som:
Er der forskel på han og hun?
Hvad er forholdene til vaskebjørnens unger?
Og hvilken årstid får de unger?
Hvordan bor vaskebjørnen?
Hvordan lever vaskebjørnen?
Hvor har vaskebjørnen fået sit navn fra?" og så videre...
På forhånd TAK
Med venlig hilsen Malene Arvidsson



Svar fra brevkasse

Hej Malene
Det var noget af en mundfuld. Jeg vil foreslå, at du tager på biblioteket og låner en bog om vaskebjørne. Jeg vil dog lige komme med korte svar på dine mange spørgsmål.
Hanner er som regel en smule større end hunnerne, men ofte er forskellen meget lille. Den regionale forskel er betydeligt større end forskellen mellem kønnene.
Vaskebjørnen får 1-8 unger, typisk 3-4, som den føder i sin hule. Hannen har ikke noget med opfostringen af ungerne at gøre, selvom han i nogle tilfælde opholder sig i nærheden af hunnen til efter fødslen.
Vaskebjørnen kommer fra Nordamerika, hvor den lever af stort set alt muligt, den kan finde. Mange gange finder den sin føde under vand, hvor den føler sig frem med sine meget behændige og følsomme forpoter.
Holder man vaskebjørne i fangenskab er det vigtigt at give vaskebjørnen mulighed for at få afløb for sin trang til at lede efter maden. Dvs. fx gemme føden rundt om i anlægget.
Vaskebjørnen har sandsynligvis fået sit navn, pga. at den i fangenskab har en tendens til at slæbe føden over i sit drikkevand og vaske det, netop fordi den ikke har mulighed for at blive stimuleret nok i sit fangenskabsmiljø.
Med venlig Hilsen
Henrik Hestbech
Blåvand Mini-Zoo

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål