Hvad er det farligste rovdyr (pattedyr) i verden?

Underkategori: Rovdyr

2008-10-09 04:27:20
Spørgsmål indsendt af Poul Hansen, Munkebo



Hvad er det farligste rovdyr (pattedyr) i verden?
Jeg har hørt, at det er isbjørnen. Er det det?
Poul Hansen, Munkebo



Svar fra brevkasse

Ja, Isbjørnen er det farligste (rovdyr) pattedyr i Verden, men på linie med den er Flodhesten
Henning Julin
Farligt kan jo defineres på mange måder i denne forbindelse, og med en del underkategorier. Det kan være dyr der angriber og dræber mennesker. Nogle gør dette i selvforsvar eller for at forsvare unger, bytte eller territorie, mens andre gør det for at få mad. Men også dyr der normalt ikke er rovdyr, kan dræbe mennesker for at forsvare et eller andet.

Kigger vi på gruppen af egentlige rovdyr, så har vi arter som løve, tiger, isbjørn, brun bjørn der vides at have dræbt mennesker. Men for ingen af dem er det naturligt. Løver og tigre begynder som regel kun at spise mennesker hvis de er blevet skadet og derfor ikke er i stand til at fange deres normale bytte. Bjørnen vil som regel ikke angribe som første udvej så snart den ser et menneske, men bliver den trængt vil den. Isbjørne kan godt angribe, men da de lever så langt mod nord, er det kun meget få mennesker de kommer i kontakt med.
Blandt hvalerne ved man også at spækhuggere kan dræbe mennesker, men igen er det ikke deres naturlige valg.

Men hvis man definerer det farligste dyr som det der dræber flest mennesker, ja så er flodhesten en klar nummer et. I Afrika bliver flere mennesker hvert år dræbt af flodheste end af løver, leoparder, krokodiller og slanger tilsammen. Dette kan synes mærkeligt da flodheste mest ligner store dovne dyr i zoo og da slet ikke rovdyr. Men de store hanner kan være utroligt hurtige og forsvarer voldsomt deres territorier og flokkene, og går derfor ofte til angreb på folk.

hilsen
Kenneth Worm

 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål