Hunner eller 2 hunner og en han. .

Underkategori: Vaskebjørn

2002-06-22 01:58:09
Spørgsmål indsendt af Søren Larsen



Hej jeg har en hunvaskebjørn og vil høre, om de kan gå sammen flere hunner eller 2 hunner og en han.
Skal hannen tages fra, når man skal have unger eller kan de godt gå sammen.
Hvis man har 2 hunner og en han, kan de så gå sammen alle 3, mens de har unger.
Har I nogle gode sider med mere info, jeg synes ikke, jeg kan finde noget på nettet.
På forhånd tak til en god brevkasse.
Søren Larsen



Svar fra brevkasse

Hej Søren
I princippet er vaskebjørne solitære dyr, eller enegængere så at sige. Det eneste tidspunkt vaskebjørnene lever flere sammen er når hunnen har sine unger. Dog med det forbehold at hannen af og til lever sammen med hunnen i en måneds tid op til fødslen.
Zoolitteratur siger, at en han kan holdes med et par hunner, altså en trio. Om det er en god ide at fjerne hannen, når hunnen skal nedkomme kommer nok an på en vurdering, og på, hvor meget tid man bruger på at holde øje med dyrene.
Hvis du vil finde ud af mere om vaskebjørnene, er det en god ide at søge på enten det engelske navn eller det latinske. Og det gode gamle bibliotek er altid et besøg værd!
Med venlig hilsen Henrik Hestbech

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål