Hjælp mig:

Underkategori: Krokodille

2013-02-02 06:47:28
Spørgsmål indsendt af Mikael Olesen, Skagen



Hjælp mig: som skovarbejder får man mange spørgsmål om mange ting.
Kan en krokodille reproducere et mistet ben?
Mikael Olesen, Skagen



Svar fra brevkasse

Hej Mikael.
Jeg kender godt situationen, at vi kan få ”risikere” at få stillet alskens ofte interessante spørgsmål om dyr! Somme tider må vi så bare kende vores begrænsninger og få andre til at hjælpe med et godt svar.
Hvis en krokodille mister et ben, hvilket ikke er helt usædvanligt, så kan den som udgangspunkt ikke regenerere eller gendanne hele benet med tæer igen. Dens evne til at regenerere benet afhænger navnlig af, hvor højt oppe benet afbides eller afrives. Groft sagt så regenerer den kun i ringe grad sit ben, hvis det er afbidt/afrevet højt oppe (altså tæt på kroppen), hvorimod den i et ganske begrænset omfang vil kunne gendanne et par tæer (eller ”stumper” af tæer), hvis en væsentlig del af foden stadig er intakt. Unge individer har en større evne til at regenerere end gamle.
Generelt vil der kun blive regenereret en lille ekstra stump på benet, hvis hele benet da ikke er mistet. Jeg kender et tilfælde, hvor en øgle regenererede et segment af et ben, men igen kun som en lille stump.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål