Goddag .

Underkategori: Isbjørn

2012-12-16 02:40:20
Spørgsmål indsendt af Bjerne



Goddag
Jeg vil gerne spørge om isbjørnene kan skifte køn på et tidspunkt i deres liv.
Nogen påstår at Discoverykanalen har vist et program hvor dette skulle være blevet sagt.
Venlig hilsen
Bjerne



Svar fra brevkasse

Hej Bjerne
Nej, isbjørne kan ikke skift køn, lige så lidt som mennesker kan - kønnet hos os er fastlagt helt fra undfangelsen.
Men der er alligevel noget om snakken.
Sagen er nemlig den, at udviklingen af kønsorganerne hos pattedyr kan påvirkes af hormoner. Det sker helt naturligt når vi bliver lavet inde i livmoderen - på et tidspunkt sætter en hormonproduktion i gang, der udvikler kønsorganerne, så de ydre kønsorganer udvikles.
Det er alt sammen meget kompliceret og indviklet, men det går sjældent galt.
Isbjørne lever langt mod nord.
Jordens vejrsystemer er sådan, at mange af de stoffer vi sender ud i atmosfæren og i miljøet, ender oppe højt mod nord.
Isbjørnen er den øverste i fødekæden deroppe - derfor får den høje koncentrationer i kroppen af de stoffer, vi sender ud i miljøet.
Nogle af disse stoffer kan efterligne de hormonstoffer, jeg nævnte ovenfor - og SÅ er det, at det alligevel kan gå galt, og isbjørnenes kønsorganer risikerer at blive misdannede.
Der er ikke tale om at de skifter køn, men at de ydre kønsorganer bliver deformerede eller måske kommer til at ligne det andet køns.
Håber du kan bruge svaret, ellers må du spørge igen.
Med venlig hilsen Henrik Hestbech

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål