Vores konge boa har lige været helt mat i øjnene

Underkategori: Slange
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2006-07-05 08:49:48
Spørgsmål indsendt af Familien Vangsgaard



Hej Henrik.
Vores konge boa har lige været helt mat i øjnene og vi var sikre på, at den snart ville skifte ham. Da jeg kom hjem i dag, havde den igen helt klare øjne men vi kan ingen ham finde, ikke en gang små stykker af det. Kan du sige os om den kan have spist det eller om den bare har været syg? Vi har haft den i 2 måneder og den har hverken skiftet ham eller haft matte øjne i den tid.
Den spiser fint og virker rask.
Venlig hilsen
Familien Vangsgaard



Svar fra brevkasse

Hej familien Vangsgaard.
Hvis jeres kongeboa har haft matte øjne, og hvis øjnene en skønne dag er blevet pæne og klare igen, så har slangen givetvis skiftet ham på øjenlågene (som er sammenvoksede og gennemsigtige). Det hænder, at slanger har problemer med at skifte ham på øjenlågene, og så siger man, at "brillen" bliver siddende tilbage. "Brillen", altså det gamle stykke ham på øjenlågene, vil ofte falde af af sig selv efter nogen tid. Jeg tror, at det er, hvad der har været hændt, og så har disse to små stykker ham nok gemt sig et eller andet sted i terrariet.
Jeg er overbevist om, at de matte øjne ikke har skyldtes sygdom (såsom en infektion), for en sådan lidelse ville ikke bare forsvinde af sig selv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål