Vi har to rødørede terrapiner.
Underkategori: SkildpaddeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2008-10-30 02:35:36
Spørgsmål indsendt af Pia K. JacobsenHejsa
Vi har to rødørede terrapiner. Begge er hunner og kønsmodne ifølge dyrlægen.
Desværre har de den seneste tid (ca. 2 år) haft en del stridigheder. Skildpadde1 er tilsyneladende sur på skildpadde2. Skildpadde1 bider skildpadde2 ved enhver given lejlighed, såsom hver gang hun lægger sig op under varmelampen (selvom vi har to varmepladser). Det er eskaleret til at skildpadde1 simpelthen går efter halsen på skildpadde2, som flere gange har haft nogle store sår på halsen. Hun bider til og holder fast og vi har svært ved at få hende til at slippe. Det virker som om det er et drukningsforsøg. Ligeledes har skildpadde2 slået en stor flis af sit skjold efter et fald ned på en sten. Skildpadde1 begyndte derefter systematisk at bide lige dér hvor skjoldet var tyndt. Vi har haft dem adskilt af et net i akvariet, så de ikke kunne nå hinanden, mens skildpadde2 har helet, men ingen af dem bryder sig om at de ikke kan svømme i hele akvariet.
Nu kommer spørgsmålet: Hvad gør vi for at forhindre at de slås? Jeg mener engang at have læst, at 2 terrapiner af samme køn altid vil slås, og at en tredje terrapin vil lægge en dæmper på aggressiviteten, men jeg har ikke kunnet finde noget litteratur, der bakker op om teorien eller modsiger den. Kan I hjælpe?
Med venlig hilsen
Pia K. Jacobsen
Svar fra brevkasse
Hej Pia.
Det er ret svært for mig at udtale mig konkret om dine skildpadder, når jeg ikke har set dem. Ud fra din beskrivelse lyder det nu som om, at mindst én af dem er en han. Hunnen er væsentligt større end hannen, og den kønsmodne han udvikler meget lange kløer på forbenene, og dens hale er meget længere end hunnens.
Som du beskriver skildpaddernes adfærd, så vil det være nødvendigt at holde dem hver for sig. De er rigtigt nok meget pladskrævende, så du har ret i, at det ikke er hensigtsmæssigt blot at dele akvariet op i to halvdele. Det bedste vil være, at hver skildpadde har sit eget store akvarium. Hvis det trods alt viser sig at være én han og én hun, så kan I sætte dem sammen somme tider og i begrænsede perioder.
Om vinteren kan I evt. lægge dyrene i dvale. Herved vil der være en vis mulighed for, at de begrænser deres væsentligste kønsaktivitet til forårsmånederne.
Jeg vil anbefale jer bogen Skildpadder som terrariedyr af Hartmut Wilke. Den blev udgivet af Aschehougs Forlag i 2002, og det er denne nyeste udgave, som I skal have fat i. Her kan I læse om f.eks. dvale. Desuden havde vi i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad fra november/december 1996 en god og temmelig detaljeret artikel om pasning af rødøret terrapin, og den kan I også læse. Jeres lokale bibliotek vil kunne skaffe jer det nummer.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål