Vi har to rødørede terapiner
Underkategori: SkildpaddeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2005-10-13 02:55:24
Spørgsmål indsendt af MarieHej.
Vi har to rødørede terapiner, og har haft dem i mange år.
Vi har aldrig tænkt på om de skulle have klippet negle/klør, men her på det sidste ligger den ene tit og sliber sine negle/klør ned mod stenen, og vi synes faktisk de er ret lange. Skal man klippe skildpadde negle/klør?
Marie
Svar fra brevkasse
Hej Marie.
I skal endelig ikke klippe kløerne hos jeres terrapiner! Sagen er den, at hanner fra naturens side udvikler meget lange kløer på forbenene, og dem skal de beholde. Hannen bruger de lange kløer i kurmageriet, idet den vibrerer dem foran hunnen, hvorefter parringen finder sted. Hvis begge terrapiner har lange kløer, så er de altså hanner. Du kan læse mere om disse skildpadder i bogen Skildpadder som terrariedyr af Hartmut Wilke. Den blev udgivet af Aschehougs Forlag i 2002, og det er denne nyeste udgave, som du skal have fat i.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål