Vi har næsten lige købt to gul øret teraipn

Underkategori: Skildpadde
Tema: Fodring

2010-05-07 08:49:04
Spørgsmål indsendt af Tanja.



Hej Dyrebrevkasse.
Vi har næsten lige købt to gul øret teraipn skildpader, og vi fodre dem med ReptoMin, som vi også fik med da vi købte dem. Så er det så jeg tænkte på, skal man hælde pillerene i vandet før de kan spise dem eller kan jeg ligge dem i en skål ved deres solplads? For når jeg kommer dem i vandet synker de til bunds og ligger og rådner, det syntes jeg er lidt ulækkert. Håber I kan give mig nogle svar så vores skildpadder kan få det rigtige fodder! På forhånd tak.
Venlig hilsen Tanja.



Svar fra brevkasse

Hej Tanja.
Lige for god ordens skyld (hvis du f.eks. vil søge på nettet) så hedder skildpadden guløret terrapin (Trachemys scripta scripta). Hvis du vil fodre med den slags piller, så bør skildpadderne æde dem med det samme eller i hvert fald straks vise interesse for dem og begynde at bide i dem (og æde små stykker). Hvis de bare bliver liggende på bunden af vandet, så er skildpadderne ikke interesseret, og så er der ingen grund til at bruge dem.
Guløret terrapin skal passes på samme måde som rødøret terrapin, der for nogle år siden blev importeret til Danmark i store antal. Her i Dyrebrevkassen har jeg tidligere skrevet lidt om pasning af sådanne terrapiner. Desuden havde vi i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad i nr. 6 fra november/december 1996 en god artikel om pasning af rødøret terrapin. Gennem foreningens hjemmeside www.nhf.dk kan det nummer stadig købes. Endelig vil jeg anbefale dig at læse bogen ”Skildpadder som terrariedyr” af Hartmut Wilke. Den blev udgivet af Aschehougs Forlag i 2002 (der findes også tidligere udgaver af den bog, men de er ikke så gode som den nyeste fra 2002).
Held og lykke med skildpadderne!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål