Vi har i ca. 7 år haft 2 rødørede terrapiner

Underkategori: Skildpadde

2006-09-24 04:01:11
Spørgsmål indsendt af Annette



Hej Brevkasse
Vi har i ca. 7 år haft 2 rødørede terrapiner, som desværre er blevet syge. Vi tror, det er fordi vores duftranke/voksblomst har dryppet ned i deres vand. Den ene døde i løbet af et par dage, men den anden ser ud til at lide. Den er blind og svømmer forvildet rundt med halsen helt strakt ud og krummet op ad. Hvordan afliver vi den mest humant?
Annette



Svar fra brevkasse

Krybdyr bør aflives af en dyrlæge.
Men dyr såsom fisk og insekter mv. har en aktivitet bestemt efter temperaturen og mange af dem "sover" kuldebedøvede vinteren over. De tåler ikke ret meget frost, så man kan simpelthen aflive dem i fryseren. Når temperaturen når dødelige minusgrader ligger de i dyb følelsesløs søvn - det er faktisk en rimelig hensynsfuld måde at gøre det på. Fryseren kan også bruges til at aflive skadedyr i tøj, mel og gryn mv - eller træborende insekter i møbler (brug et frysehus). Hvis man skal mølsikre sit tøj i tætte plasposer, kan man lige lægge tøjet i fryseren en dags tid eller to - så er der helt sikkert ingen overlevende æg eller små larver.
Med venlig hilsen
Leif Øgaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål