Tak for en god brevkasse.

Underkategori: Øgle
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2008-05-17 03:16:24
Spørgsmål indsendt af Lonnie Andersen, Århus V



Tak for en god brevkasse. Det er nu rart at have nogen at spørge til råds, når det drejer sig om dyrenes ve og vel. Mit spørgsmål drejer sig om mine leopardgekkoer. Eller rettere, kun den ene. Jeg har en han og en hun. Ca. 2 år gamle. Vi opdagede en dag, vi var ved at gøre rent hos dem, at hunnen var næsten hvid, og pletterne meget meget blege. Vi snakkede om, at det måske var hamskifte, men ca. en time senere, efter terrariet var blevet rengjort, vandet skiftet, og friske foderdyr tilført, var den helt normal i farven igen. Hvad kan have gjort at den mistede farven så hurtigt, og lige så hurtigt fik den igen?? Kan hun have vitaminmangel, eller mangel på noget andet? Har hun manglet vand? Jeg skifter hver dag, men de drikker kun af vandet når det er koldt, dvs lige når jeg har skiftet det.
Lonnie Andersen, Århus V



Svar fra brevkasse

Hej Lonnie.
Det lyder helt klart som om, at din ene leopardgekko har været i hamskifte, for når den døde ham løsner sig, bliver den helt bleg eller endog næsten hvid. Efter hamskiftet er gekkoen igen flot og klar i farverne - ja den er faktisk endnu flottere end før! Når du tilsyneladende ikke har fundet den afskudte ham, så skyldes det enten, at gekkoen har ædt sin gamle ham, eller at hammen ligger gemt under en sten eller i et andet skjulested. Gekkoer kan godt finde på at æde sin egen ham, for den indeholder lidt næring og proteiner. I naturen lever leopardgekkoen i tørre og barske ørkenområder i Mellemøsten, og dér skal den udnytte enhver fødekilde for at overleve.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål