ørkenterrarium på 246 liter

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2010-07-05 06:38:09
Spørgsmål indsendt af Glenn Johansson, Aakirkeby



Hej, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke dyr jeg kan holde i et ørkenterrarium på 246 liter, eller hvis man hellere vil have målene, som jeg personligt foretrækker; 93 cm i længden, 60 cm i højden og 40-45 cm i bredden. Alle ”dyre-forslag” er velkomne, bortset fra leopardgekkoer.
Glenn Johansson, Aakirkeby



Svar fra brevkasse

Hej Glenn.
Nøjagtigt samme spørgsmål har du jo også stillet på Nordisk Herpetologisk Forenings forum, hvor jeg og andre har givet dig nogle svar! Vi har peget på berberskink og plettet valseskink. Sidstnævnte har jeg i hvert fald set udbudt til salg i NHF’s annoncesektion på hjemmesiden. Der er også flere almindelige slanger, som kan holdes tørt (men ikke nødvendigvis et decideret ørkenklima) såsom kornsnog. Også sandboaer er velegnede, men du har jo selv anbragt dit spørgsmål under ”Øgler”. Prøv at læse nogle gode terrariebøger igennem (f.eks. Aschehougs Terrariebog). Hvis du så finder nogle dyr, der tiltaler dig, så prøv at søge flere oplysninger om dem, og du bør nok også undersøge, om de er lette at få fat i. Har du supplerende spørgsmål, så assisterer vi dig gerne.
Hvis du ser nogle spændende dyr hos private opdrættere eller dyrehandlere, så kan du også tage det som udgangspunkt til at skaffe dig flest mulige oplysninger. Det er i hvert fald godt, at du ikke bare køber et ”sjovt” dyr, som du lige har set udbudt til salg!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål