Når et firben har smidt sin hale
Underkategori: ØgleTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2010-07-07 10:41:48
Spørgsmål indsendt af RasmusNår et firben har smidt sin hale, hvor lang tid går der så, inden den er vokset ud igen? Hvor mange gange kan et firben smide halen i sit liv?
Hilsen Rasmus
Svar fra brevkasse
Hej Rasmus.
Der findes nogle øgler, der kan smide deres hale, hvis de bliver skræmt. Deriblandt er der rigtigt nok mange firben, der bruger den teknik, f.eks. skovfirben og markfirben, som er almindelige i Danmark, men det er også et velkendt fænomen hos vores tredje danske øgle, stålormen. Når den afskudte hale så ligger og vrider sig, vil fjenden ofte koncentrere sig om den, mens øglen kan nå at stikke af og komme i sikkerhed. Firben kan faktisk smide halen, selv om man ikke holder fast i selve halen! Derefter vokser den ud igen, men den bliver ikke helt så stor og flot som den oprindelige. Desuden vil den nye hale indeholde brusk i stedet for halehvirvler (knogler). Det veksler, hvor lang tid det tager for den nye hale at vokse helt ud. Men hos firben varer det i reglen omkring 2½ til 3 måneder, før den har opnået en længde på 90% af sin oprindelige længde.
Et firbens hale kan faktisk godt afkastes flere gange i dyrets liv, men hver gang skal bruddet ske højere oppe end sidste gang, fordi det kun er i de oprindelige, intakte halehvirvler, at bruddet kan finde sted. I praksis vil det være usædvanligt, hvis et firben smider halen mere end 3 gange i sit liv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål