Min overbo og jeg har fået stor lyst til at lave

Underkategori: Skildpadde
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-09-06 07:14:38
Spørgsmål indsendt af Ellinor Neiiendam



Hej!
Min overbo og jeg har fået stor lyst til at lave et fælles havebasin - og helst med sumpskildpadder. Jeg har fundet flere gode hjemmesider med anvisninger på, hvordan vi skal gribe det an, men har også fundet en hjemmeside, der kort nævner, at man aldrig skal holder sumpskildpadder ude hele året. Hvad skal jeg forholde mig til? Jeg ved, at der i søen i Botanisk Have lever store kolonier af sumpskildpadder - hele året rundt.
Med venlig hilsen
Ellinor Neiiendam



Svar fra brevkasse

Hej Ellinor
Sumpskildpadder fra tempererede og subtropiske egne (f.eks. rødøret terrapin og andre nordamerikanske terrapiner) kan godt overleve den danske vinter, men de vil ofte have en høj dødelighed. Det vil være trist, hvis dine sumpskildpadder ikke overlever en udendørs vinterdvale, så derfor vil jeg opfordre dig til at tage skildpadderne indenfor i en slags dvale om vinteren. Det vil være en god idé at lade overvintringen foregår på lavt vand i en balje i køleskabet. Inden du lægger dem i dvale, bør du veje dem først, for så kan du løbende følge med i, at de ikke taber sig for meget. De bør ikke miste mere end 5-10% af deres vægt under en dvale.
Du kan læse mere om, hvordan du kan lægge sumpskildpadder i dvale i bogen ”Skildpadder som terrariedyr” af Harmut Wilke, udgivet i 2001 af Aschehougs Forlag.
Du skal passe vældig godt på, at dine skildpadder ikke stikker af fra havedammen, idet den skal være effektivt indhegnet!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål