Konge-python. Er det rigtigt
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2010-11-03 10:59:13
Spørgsmål indsendt af Martin.Hej jeg går og tænker på at købe en slange. Og tænkte først på en konge-python. Er det rigtigt, at de ikke laver noget, at de bare lægger stille dag efter dag? Er det synd kun at have en eller bør man købe to og skal det være en han og hun?
Jeg tænkte også på at købe Rødsidet strømpebåndssnoge. Kan man have flere sammen f.eks. en han og flere hunner? Hvor meget plads skal de bruge? Indretning af terrariet? Skal de have en vanddel ? Og hvad skal de have at spise? Det var vist en del, jeg håber det er til at svare på.
Med venlig hilsen Martin.
Svar fra brevkasse
Hej Martin.
Det er rigtigt, at en kongepython fører en skjult tilværelse og overvejende er nataktiv. Derfor vil den gemme sig meget om dagen. Det er klart, at du bør give den et par skjulesteder, hvor den kan ligge helt skjult, når det passer den. Om natten vil den ofte kravle lidt rundt i terrariet, men den er nu ikke nogen særligt aktiv slange. Du kan godt nøjes med kun at have én kongepython i dit terrarium, da den ikke er selskabeligt anlagt. Derfor er den art måske ikke det mest oplagte emne til at købe?
Jeg synes derimod, at det er en god idé, hvis du anskaffede dig nogle strømpebåndssnoge allerhelst flere eksemplarer i terrariet. Jeg har flere gange tidligere skrevet om strømpebåndssnoge her i Dyrebrevkassen, og jeg vil råde dig til at læse de svar igennem. Hvis du gerne vil stå rigtigt godt rustet til at holde strømpebåndssnoge, så burde du få fat i den artikel om pasning af strømpebåndssnoge, som udkom i Nordisk Herpetologisk Forenings blad nr. 6 fra november/december 1997. Du kan bestille og købe det herfra:
http://www.nhf.dk/bladet/bladbestilling.htm
Artiklen handlede specifikt om strømpebåndssnogen Thamnophis sirtalis, som er særligt velegnet, fordi man kan få den til at æde mus i ny og næ.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål