Jeg vil høre, om kongepython og kongeboa kan gå sammen?

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-05-23 12:21:17
Spørgsmål indsendt af Claus Bindner, Hvidovre



Hej
Jeg vil høre, om kongepython og kongeboa kan gå sammen?
Claus Bindner, Hvidovre



Svar fra brevkasse

Hej Claus
Det kan vel godt lade sig gøre at holde kongepython og kongeboa sammen, men det er nok ikke den bedste idé. Som udgangspunkt er det bedst ikke at blande flere arter i samme terrarium. F.eks. bliver en kongeboa meget større, kraftigere og tungere end en kongepython og vil således kunne være lovligt voldsom. Desuden er kongepythonen et nervøst anlagt dyr, der bør have fred og ro for at trives optimalt.
I 2002-årgangen af Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift var der nogle udmærkede artikler om kvælerslanger, deriblandt både kongepython og kongeboa. Du kan købe den gennem foreningens hjemmeside, http://www.nhf.dk og her kan du også melde dig ind.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål