Jeg skal til at have en leguan-unge

Svar fra brevkasse

Hej Jonas.
Det er fint, at du grundigt undersøger, hvordan grøn leguan skal passes, inden du anskaffer dig én eller flere. Du skal blot vide, at grøn leguan i VOKSEN stand er en meget stor og voldsom øgle på næsten 1½ meter! Når den bliver så stor, skal du naturligvis også kunne den de bedste vilkår.
I naturen lever grønne leguaner i grupper, da de er sociale dyr. Derfor synes jeg også, at vi i fangenskab skal holde flere dyr sammen, typisk én han og én hun. Men de bør vokse op sammen, og alligevel vil det kunne give problemer at få dem til at passe 100% sammen. I januar/februar-nummeret fra 2003 af Nordisk Herpetologisk Forenings blad var der en god artikel om pasning af grønne leguaner, og den behandlede også de udfordringer, der kan komme, når man har flere dyr sammen. Du kan købe det nummer gennem vores hjemmeside www.nhf.dk hvor du evt. også kan melde dig ind.
Personligt er jeg ikke begejstret for, hvis vi holder sociale dyr alene. Selv om vi tager os meget af dem, så bliver det ikke, som når de er sammen med artsfæller. Og vi skal holde os for øje, at krybdyr ikke er kæledyr, selv om nogle arter (som f.eks. grøn leguan) kan blive ganske tillidsfulde.
Et terrarium til voksne grønne leguaner skal være stort og rummelig, og det skal være højt, da de næsten altid klatrer oppe i træer. Passende mål for et terrarium til et voksent par vil være 2½-3 meters længde, 1½-2 meters højde og 1 meters bredde. Unger kan naturligvis klare sig med væsentligt mindre plads, men du kan lige så godt forberede dig på deres store pladskrav først som sidst.
Unger skal fodres et par gange om dagen, og til voksne vil det være passende at fodre én gang om dagen, selv om voksne sagtens kan klare sig i flere dage i træk uden foder. Grundfoderet skal består af alle mulige gode urter og ukrudt fra haver og naturen (både til unger og voksne leguaner). Der findes mange gode foderplanter, som du kan give dem, men mælkebøtter er de bedste og må aldrig mangle. Desuden er der skvalderkål, svinemælk, fuglegræs, burresnerre og mange flere! Om vinteren kan du blive nødt til at fodre med diverse ”købegrønt” såsom salat og kinakål, men det er ikke nær så godt som de vilde urter! Lidt frugt må de også gerne få, men ikke for meget. Hvis du kan vænne dem til at æde foderet, når der er drysset vitamin- og kalkpulver på det, så vil det være godt.
Det kan bestemt godt gøre ondt, når en voksen grøn leguan slår dig med sin lange kraftfulde hale, og det kan sagtens give røde striber på dine arme og i ansigtet. Vi skal vide, at grøn leguan er et vildt dyr og således også kan reagere, som et vildt dyr vil gøre. Jeg bærer selv briller, og det har jeg faktisk været glad for, da jeg i sin tid havde grønne leguaner, for det hændte nemlig, at de piskede mig i ansigtet, og somme tider ramte de mine briller (jeg synes faktisk, at én af dem ”sigtede” efter mit ansigt). Et hårdt slag med halen, der rammer et øje, vil sandsynligvis kunne udrette alvorlig skade på øjet. Leguaner har meget skarpe tænder og kan bide hårdt, da de skal kunne bide seje blade itu. Men en gal leguan kan også bide meget hårdt i sin ejers finger!
Du behøver ikke at lave en stor vanddel i terrariet, men der skal naturligvis altid være frisk drikkevand. Men i naturen lever arten ofte i regnskov, hvor der er høj luftfugtighed, hvilket gør det lettere for den at skifte ham. Derfor vil jeg anbefale, at grønne leguaner regelmæssigt douches med en blomsterforstøver og derudover holdes ved en ret høj luftfugtighed.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening