Jeg overvejer stærkt at anskaffe mig en Rugrøn

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2006-07-26 05:25:07
Spørgsmål indsendt af Christina Kostelac



Hej!
Jeg overvejer stærkt at anskaffe mig en Rugrøn snog (Opheodrys aestivus). Men jeg har lige nogle spørgsmål. Da jeg vil have at min slange skal have det så godt som muligt. Er den her rugrønne snog svær at få fat i Danmark? Den er ikke specielt giftig vel, efter som jeg har læst mig frem til skulle den ikke være giftig? Har den et fredeligt temperament? Kan den lide at være alene eller vil den gerne have en partner? Håber at du kan hjælpe mig. Dette dyr er meget smukt og fascinerende.
Med venlig hilsen Christina Kostelac



Svar fra brevkasse

Hej Christina
Det er godt, at du prøver at finde flest mulige oplysninger om rugrøn snog, inden du anskaffer dig nogle. Men jeg vil sige rent ud, at den er et meget dårligt valg! De dyr, der er til salg hos dyrehandlere, er vildtfangede, og de er i reglen i en meget dårlig stand, dvs. fyldt med amøber, andre parasitter og sygdomme, som ofte tager livet af dem. Det er ikke så ofte, at de opdrættes i fangenskab, men det kan da lade sig gøre.
Selv om du ikke bør købe denne art, så kan jeg for god ordens skyld sige, at den er ugiftig, fredelig og gerne lever sammen med artsfæller.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål