Jeg kunne godt tænke mig et krybdyr og jeg har

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-12-17 06:39:12
Spørgsmål indsendt af Stig



Hej
Jeg kunne godt tænke mig et krybdyr og jeg har læst i en bog, at der er en øgle der hedder chuckwalla og jeg har en masse spørgsmål om den:
Hvad spiser den (jeg bor på sydsjælland) kender du nogle dyrlæger, som har forstand på krybdyr og nogle, der sælger dem? Hvad skal målene være til et terrarium, jeg har læst 120*45*45, er det stort nok til to hunner og skal der kalk over maden ligesom til skildpadder og hvor varmt skal der være i terrariet?
Hilsen Stig



Svar fra brevkasse

Hej Stig
Chuckwallaen, Sauromalus obesus, er en spændende øgle, der æder megen plantekost. Men det er ikke så ofte, at vi ser den i Danmark, men i andre lande som f.eks. Tyskland opdrættes og sælges den regelmæssigt. Tyskland vil være det bedste sted at kigge efter chuckwallaer, f.eks. på den store salgsmesse i Hamm, som bl.a. Nordisk Herpetologisk Forening arrangerer tur til.
Du kan holde et par chuckwallaer i et tørt, varmt og rummeligt terrarium. De terrarie-dimensioner, som du nævner, er ok, men terrariet må gerne være endnu større. Det er bedst blot at holde 1 han og 1 hun sammen. Du skriver, at du har læst om terrariedimensioner for chuckwallaer. Ud fra dine oplysninger formoder jeg, at din kilde er "Aschehougs Terrariebog" af Robert Davies & Valerie Davies. Der står temmelig mange oplysninger om dem i den bog, som du kan nyde godt af. Ja, du bør overdrysse foderet med et vitaminpulver, hvor der er mest muligt vitamin D3 og calcium og mindst muligt fosfor.
Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til en god dyrlægeklinik i Haslev, hvor de er dygtige til at behandle krybdyr:
Haslev Dyreklinik
Bækvej 7
4690 Haslev
Tlf. 5631 1062
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål