Jeg har to vandagamer på 3 et halvt år
Underkategori: ØgleTema: Avl og unger
2014-08-23 08:42:57
Spørgsmål indsendt af Christoffer og Moniqa, VallensbækHej dyrebrevkasse.
Jeg har to vandagamer på 3 et halvt år, og hunnen har lagt et æg i vandet. Hun har mulighed for at ligge dem i en kasse med spagnum, og hun har gravet et dybt hul.
Kan æggene klare sig, efter de har været i vandet eller hvad?
Christoffer og Moniqa, Vallensbæk
Svar fra brevkasse
Hej Christoffer og Moniqa.
Hvis ægget er taget op, lige efter at hunnen har smidt det i vandet, vil det godt kunne overleve. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er befrugtet. Når hunner på den måde afgiver æg enkeltvis i stedet for i deciderede kuld bestående af flere æg, og når de undlader at grave dem ned i bundlaget på land, så skyldes det ofte, at de ikke er befrugtede. Normalt vil vandagamer grave deres æg ned i bundlaget. Har I slet ikke set den lede efter et egnet sted til æglægning, og har den heller ikke prøvet at grave i bundlaget?
I bør nok også prøve at mærke efter på den bageste del af bugen, at der ikke er flere æg inde i hende. Såfremt den skulle lide af læggenød og således ikke kan komme af med de resterende æg, så er det vigtigt, at en krybdyrkyndig dyrlæge fjerner dem. Men det kan sagtens være, at den ikke indeholder flere æg det kan jeg slet ikke sige noget om!
Hvis I gerne vil lade en krybdyrkyndig dyrlæge checke jeres hun, så kunne I evt. kontakte dyrlæge Beth Fledelius, som har klinik både i Haslev og Lyngby. Hendes hjemmeside og telefonnr.:
http://www.krybdyrdoktor.dk
Tlf. 45 930 730
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål