Jeg har tidligere stillet nogle spørgsmål angående
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2008-02-13 07:58:19
Spørgsmål indsendt af Stig.Hej Henrik.
Jeg har tidligere stillet nogle spørgsmål angående planteædende øgler. Jeg har fundet frem i en bog, om en øgle der hedder Chuckwalla, og har engang stillet nogle spørgsmål om den, og jeg har nogle flere. Den spiser plantefoder, med hvad. Jeg vil meget gerne have af vide alt det foder du ved den spiser. Jeg kan få plads til et terrarie der er 165 cm. I længde og 65 cm i bredde, er det nok til 2 og er det nok til 3, og hvor højt skal det være så de ikke hopper op, hvis de kan det? Du skrev også engang at nhf arrangerer nogle ture til Tyskland hvor man kan købe dem, hvornår kommer der sådan en tur, og skal man være medlem for at komme med? Ved du hvad de cirka koster stykket? Det kalk der skal drysses over foderet bruger man også det til landskildpadder, for så kan jeg jo købe det på www.landskildpadder.dk, skal der også drysses vitaminer over foderet, og hvor tit skal det på. Er det også det samme til landskildpadder? Hvad for et bundlagt skal den have, hvor tykt skal det være? Skal den i bad, muligvis et dumt spørgsmål. Skal de have huler til at sove i? Skal de udenfor om sommeren? Hvor tit skal de fodres, og med hvor meget? Hvor varmt skal der være i terrariet hvordan sinker man temperaturen om natten og for den op igen om dagen? Hvor varmt skal der være under varmelamperne, hvor varmt i den kolde ende, og hvor varmt i den varme ende skal man ikke have mange lamper til sådan et stort terrarie, normalt er der 18-20 grader på mit værelse, er det for lidt til den kolde ende? Hvad er lysstofrør, er der andre ting man skal have i terrariet? Hvor kan man købe de varmelamper, og alt det der skal til terrariet? Jeg håber at du vil svare på alle spørgsmålene, da der er ret mange. Og jeg tror at det er hvad jeg skal vide for at få sådan nogle? Jeg skal jo være sikker på alt inden jeg anskaffer mig nogle dyr.
Hilsen Stig.
Svar fra brevkasse
Hej Stig.
Det er prisværdigt, at du gør en stor indsats for at sætte dig rigtigt grundigt ind i, hvordan chuckwallaer skal passes, inden du evt. køber nogle. Jeg har tidligere givet dig nogle retningslinjer for pasning af dem, og du har også fået flere råd på Nordisk Herpetologisk Forenings forum (tre steder: Generel debat, Begynderforum og Øgleforum). En del af de råd fortæller, hvordan du selv kan søge flere oplysninger om chuckwallaer på nettet. Jeg synes derfor, at du skulle gå i gang med den opgave, for derigennem vil du givetvis kunne få svar på mange af dine spørgsmål. Det er nok heller ikke meningen, at vores råd i denne spørgsmål/svar-sektion skal udgøre komplette pasningsvejledninger.
Jeg har nu erfaret ud fra dine spørgsmål, at du er nybegynder. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at chuckwallaer nok ikke kan betegnes som begynderdyr. Du skal regne med at skulle bruge adskillige tusinde kroner på at købe en lille gruppe af disse øgler samt bygning og indretning af terrariet. F.eks. skal du kalkulere med, at en gruppe bestående af 4 ungdyr vil koste op mod 5000 kr. (de bliver endnu dyrere, hvis de er voksne). Selv om ikke alt kan gøres op i penge, så er det da ekstra ærgerligt, hvis dyrene bare dør, fordi du ikke har den fornødne erfaring til at give dig i kast med et så stort projekt. Så vil du nok føle, at du har smidt 5000-10000 kr. ud af vinduet!
Jeg kan godt se, at det er praktisk og billigere at have planteædende øgler, men langt de fleste er nu engang insektædere. Hvis du alligevel har flere tusinde kroner til rådighed, så kan du altså købe mange insekter for de summer, og så ville det sikkert også være en god idé at lære at avle foderdyrene selv, ligesom du om sommeren og først på efteråret kan fange talrige insekter på enge, marker og i grøftekanter.
Som vi har fortalt dig tidligere, så vil du kunne få stort udbytte af et medlemskab af NHF.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål