Jeg har tænkt mig at skaffe mig en leopardgekko

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2008-06-16 09:40:48
Spørgsmål indsendt af Mange tak og fra Jette



Kære dyrebrevkasse
Jeg har tænkt mig at skaffe mig en leopardgekko, men kan ikke finde nok informationer om dem, vil i ikke nok hjælpe mig?? Jeg vil vide så meget som muligt også om hvor man kan købe dem og deres foder.…
Mange tak og kærlig hilsen fra Jette



Svar fra brevkasse

Hej Jette
Det er alle tiders, at du vil sætte dig grundigt ind i, hvordan leopardgekkoer skal passes, INDEN du køber nogle! Jeg kan fortælle dig, at leopardgekkoer er et udmærket valg, for de er gode terrariedyr. Der er nu skrevet meget om dem, både i bøger og her på nettet. En god bog er Aschehougs Terrariebog (skrevet af Davies & Davies). På nettet har vi Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside – www.nhf.dk – hvor der står meget om leopardgekkoer. På vores hjemmeside finder du mange gode informationer, både under Terrariehobby og Forum. Der er også en udmærket svensk hjemmeside, som jeg kan anbefale dig: www.swede.com/gecko/ram.htm
Jeg synes bestemt, du burde melde dig ind i Nordisk Herpetologisk Forening, så du kan få endnu mere og bedre viden om leopardgekkoer og alle mulige andre krybdyr og padder. Gennem NHF vil du også kunne købe foderdyr hos opdrættere eller lære, hvordan du selv avler dem.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål