Jeg har tænkt mig at anskaffe mig en øgle.
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2010-12-05 05:11:54
Spørgsmål indsendt af DennisHej.
Jeg har tænkt mig at anskaffe mig en øgle. Hjemme har jeg et 80L. akvarium, jeg laver om til terrarium. Jeg regner med at det skal være en leopard- eller tykhalet gekko, jeg vil anskaffe mig, da de vel er de eneste der kan gå i sådan et lille bur, og samtidig være rimelig tillidsfuld.
Er der nogen forskel på deres temperament, eller er de næsten lige lette at have med at gøre. jeg har læst en del bøger om det, men vil bare være sikker.
Med venlig hilsen Dennis
Svar fra brevkasse
Hej Dennis.
Leopardgekko (Eublepharis macularius) og vestafrikansk tykhalegekko (Hemitheconyx caudicinctus) har begge et roligt temperament, så jeg kan godt bekræfte, at der ikke er de store forskelle på de to arters temperament. De er også stort set lige velegnede at holde som terrariedyr, men de skal imidlertid ikke holdes under helt ens forhold. Mens leopardgekkoen er ørkenlevende (findes i Pakistan og omkringliggende dele af Afghanistan og Indien), er den vestafrikanske tykhalegekko savannelevende, dvs. sidstnævnte lever ikke under helt så tørre forhold. Det betyder meget naturligt, at vestafrikansk tykhalegekko så have lidt fugtigere bundforhold, eksempelvis ved at lade den ene halvdel af bunden være tør og den anden del af bunden halvfugtig. For leopardgekkoen vil jeg anbefale, at blot et hjørne af terrariet har halvfugtigt bundlag.
Jeg synes, du skulle læse den detaljerede artikel om vestafrikansk tykhalegekko i Nordisk Herpetologisk Forenings tidsskrift nr. 4 fra juli/august 1998. Desuden bragte vi for nylig, dvs. i maj/juni-nummeret (nr. 3) fra 2003, to artikler om leopardgekko, som du sikkert også kan få glæde af (senere i 2003 forventes yderligere en artikel om denne art). Du kan købe disse blade gennem foreningens hjemmeside www.nhf.dk og herfra kan du også melde dig ind, hvis du da ikke allerede er medlem.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål