Jeg har selv to stålorme, jeg har fået af en ven.
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2012-06-13 12:28:38
Spørgsmål indsendt af KatjaHej. Er stålormen truet eller ej?
Jeg har selv to stålorme, jeg har fået af en ven.
Fordi hvis de er truet, tror du så, at jeg stadig kan beholde dem? Fordi jeg holder meget af dem, og de har det så godt, som de nu kan få. V
Venlig hilsen Katja
Svar fra brevkasse
Hej Katja.
Alle Danmarks krybdyr og padder betragtes som truede og er derfor fredede. Nu er stålormen ikke specielt sjælden, idet den faktisk er ret almindelig mange steder. Men eftersom den er fredet herhjemme og ikke må fanges i naturen, så vil det være ulovligt, at du holder et par stålorme i fangenskab.
Desuden er stålorme fra naturens side indrettet på den specielle årsrytme, som klimaet udviser i Danmark. Dvs. hen mod efteråret indstiller de sig på, at de skal drosle deres stofskifte ned og forberede sig på vinterdvalen, og sidst på efteråret går de i den egentlige dvale. I et indendørs terrarium kan de godt holde sig aktive hele året rundt, men det er bestemt ikke det, de har bedst af, og der er stor risiko for, at de slet ikke vil komme i ynglestemning under sådanne kunstige forhold. Dette er endnu en grund til, at du snarest bør sætte de to stålorme ud i naturen igen, hvor din ven fandt dem.
Jeg kan godt forstå, at det er ærgerligt for dig, at du ikke kan beholde de spændende stålorme, men du kan sikkert lære selv at opleve dem i den frie natur og nyde dem dér. Typisk i en skov. Men ok, de kan godt være svære at finde, for de gemmer sig en del under rødder, grene, sten og i musegange. Et godt råd kan dog være at kigge efter stålorme i fugtigt vejr, som f.eks. lige efter regnbyge når vejret klarer op og solen skinner, for så dukker der tit snegle, orme og bænkebidere op, som øglerne kan æde. Det er også et hyggeligt tidspunkt at gå i skoven på, hvor der er en helt specielt duft og stemning!
Fra Nordisk Herpetologisk Forenings hjemmeside kan du læse lidt mere om stålormen, hvis du ikke allerede har gjort det:
http://www.nhf.dk/stalorm.html
Derigennem kan du evt. også bestille foreningens bog Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål