Jeg har lige købt en Dumerili-boa

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-08-26 03:15:06
Spørgsmål indsendt af Anders Ring Ibsen.



Hej Henrik.
Jeg har lige købt en Dumerili-boa,men kan ikke finde så meget om denne art på dansk.
Hvor lang bliver den maks?
Hvor gammel kan sådan en blive?
Hvordan skal dens terrarium indrettes, så den får de mest optimale forhold?
Håber du kan hjælpe mig,evt. med en pasningsvejledning på dansk.
Med venlig hilsen Anders Ring Ibsen.



Svar fra brevkasse

Hej Anders
Jeg ved, at du er en engageret terrarianer og ivrigt og seriøst medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, så det er pudsigt også at træffe dig her i Dyrebrevkassen. Jeg bemærker, at du også har stillet spørgsmål om denne madagaskarboa på NHF's Forum, umiddelbart efter at du sendte dine spørgsmål til Dyrebrevkassen!! Dér var der et medlem, der anbefalede dig at holde den på samme måde som kongeboa.
Det råd virker fornuftigt, da Acrantophis dumerili har store ligheder med kongeboa, Boa constrictor.  A. dumerili bliver 2-3 meter lang. Jeg har ikke fundet nogle deciderede optegnelser af, hvor gammel den kan blive, men dens alder afviger næppe meget fra kongeboaens. Jeg synes, du skulle anskaffe dig flg. tyske bog, hvor der er et godt afsnit om A. dumerili:
Wengler, W. 1994. Riesenschlangen. Heselhaus und Schmidt Verlag, Münster. 160 sider.
Den bog kan du købe hos f.eks. den tyske boghandel Chimaira (http://www.chimaira.de).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål