Jeg har læst
Underkategori: ØgleTema: Fodring
2010-06-23 11:54:54
Spørgsmål indsendt af DanHej
Jeg har læst, at man godt kan fodre sin skægagame med edderkopper, gælder det alle danske edderkopper?
Jeg har hørt, at stankelbenet skulle have en stærk gift (godt nok i micro doser), men kan det skade en skægagame-unge. Og kan I fortælle mig ca. hvor meget en unge skal spise dagligt og hvordan man bedst fodrer, jeg giver vitamin.
Hilsen Dan
Svar fra brevkasse
Hej Dan.
Først vil jeg sige, at når du skriver stankelben, så tror jeg, at det beror på en misforståelse. Stankelben er nemlig den type meget ranglede og store myg, som vi tit ser flyve langsomt omkring i hus og have. De er helt harmløse, men det er næppe dem, du tænker på. Derimod vil jeg mene, at du tænker på de edderkoppelignende spindlere, der hedder mejere. De har en næsten rund krop, og derudfra har de 8 lange og meget tynde ben (man siger, at de har 4 benpar). Der går imidlertid nogle dumme skrøner om de stakkels mejere! F.eks. kan man nogle steder læse, at mejere er meget giftige, men det er noget vrøvl (som man har kunnet læse på bl.a. internettet)! I modsætning til de egentlige edderkopper så har mejere slet ikke giftkirtler, så de er helt uskadelige. Men mejere har dog på siden af kroppen nogle kirtler, hvorfra de udskiller et ildelugtende sekret, som gør, at flere dyr ikke gider at æde dem. Men selv om dette sekret smager dårligt, så er det ikke giftigt. Nogle dyr gider ikke at æde mejere, mens andre dyr gerne æder dem. F.eks. ser vi jævnligt rester af mejere i edderkoppespind, hvor edderkopper har ædt dem. Men jeg har også set, at visse mindre øgler og frøer ikke har villet æde mejere.
Jeg skal ikke kunne sige, om skægagamer vil æde dem. Men der sker i hvert fald ikke noget ved at tilbyde skægagamer nogle mejere.
Unger af skægagamer (og af alle andre øgler) bør fodres 2 gange om dagen. Unger skal have lov at æde, lige så meget de vil. Men efter fodring fjerner du alle de foderdyr, som ikke bliver ædt med det samme. Det er vigtigt, at du fodrer afvekslende. Derudover er det svært at sige, hvilke foderdyr der er bedst. Blot vil jeg sige, at fårekyllinger og græshopper er udmærkede, mens melorme (både almindelige melorme og kæmpemelorme) er meget fedende og derfor kun bør gives i begrænset omfang. Det er godt, at du også ryster foderdyrene i vitaminpulver først.
Som jeg læser dine spørgsmål, så ser det ud som om, at du kun har én skægagam. Det er ikke det bedste for den, da du bør give den selskab af andre skægagamer. Det vil være passende, hvis du har 1 par skægagamer eller 1 han og 2 hunner.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål