Jeg har i flere år tænkt på at anskaffe mig
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2008-01-24 05:36:34
Spørgsmål indsendt af MikkelHej brevkasse!
Jeg har i flere år tænkt på at anskaffe mig en slange, og da jeg nu har egen lejlighed med plads til bur/terrarie, er det igen blevet aktuelt. Jeg tænkte på at anskaffe mig en Tæppepython (som jeg ikke har set nævnt i brevkassen noget sted...) pga. dens temperament og krav.
Jeg søger nemlig en slange-art som er:
- En 'seriøs' kvæler, omkring de 2 - 2,5 meter max, når den er udvokset.
- Meget glad for klatring, da jeg gerne vil bygge et højt bur. (forestillede mig 100*50*100, men kan godt være større)
- Er forholdsvist (dag)aktiv og kan klare 'hånd'tering
- Og også kan klare sig selv alene i et stykke tid, da jeg kan være væk et par dage af gangen.
Ved læsning på Nettet og i diverse fora, syntes det at tæppepython var et godt bud til at passe med disse omstændigheder... Men hvad mener I som professionelle? Og hvilken under-art ville I i så fald anbefale? Eller helt andre arter?
På forhånd - tak for hjælpen!
Med venlig hilsen Mikkel
Svar fra brevkasse
Hej Mikkel.
En tæppepython er generelt et godt valg, idet den er fredelig, ikke alt for stor, og den er let at få til at trives. De enkelte underarter kan generelt godt anbefales. Der i øvrigt næppe så mange af de tæppepythoner, som vi ser i Danmark, der er helt rene. Ydermere er der i naturen overgangsformer mellem underarterne. Generelt er der ikke nogen nævneværdig forskel på dem, hvad angår pasning og opdræt. Jeg synes, du skulle holde dig til de underarter, der er lette at få fat i og ikke er forfærdeligt dyre du skal nok få fornøjelse af dem! Det kan typisk være Morelia spilota cheynei og Morelia spilota variegata. Desuden er Morelia spilota mcdowelli enkel at holde, men den bliver større end de andre underarter. M. s. cheynei er den mindste og generelt mest farvestrålende underart, som du kan se på forsiden af dette NHF-blad:
http://nhf.dk/homepage/pages/nhf_butikken/bladet/nhf_butikken_bladet_detaljer.php?idBlad=40
http://nhf.dk/homepage/graphics/blad_forsider/2006-1.jpg
Du kan læse en udmærket artikel om pasning og opdræt af tæppepython (underarten M. s. variegata) i Nordisk Herpetologisk Forenings medlemsblad nr. 6 fra november/december 2000, som du nok bør anskaffe dig. En mindre artikel om tæppepython kan du læse i NHF-bladet nr. 2 fra marts/april 1998.
Nu skriver du, at du gerne vil have en seriøs kvæler. Jeg ved jo ikke præcis, hvad du mener, men den formulering kan have en lidt uheldig klang, men det er måske mig, der fejltolker dig! Imidlertid vil jeg for god ordens skyld gerne understrege, at en hvilken som helst slange bør tilbringe sit liv i terrariet og ikke tages ud i tide og utide. Det er selvfølgelig vældig hensigtsmæssigt, at en slange er omgængelig og ikke er aggressiv, så det er en balance, man skal finde.
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål