Jeg har for nylig anskaffet mig en kamæleon af
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2013-10-07 08:49:47
Spørgsmål indsendt af Mange venlige hilsner Jean!Hej!
Jeg har for nylig anskaffet mig en kamæleon af arten chameleo cracilis på engelsk graceful chameleon. Jeg har undersøgt, hvilke forhold, den skal holdes, og den opholder sig i øjeblikket i et terrarie med 120l, 120h, 60d,(cm). Men mit spørgsmål er nu, hvad er den ideelle luftfugtighed for denne art? Jeg bestræber mig på at holde den lidt over 60%, men har nu læst andetsteds, at den skal ligge op mod 90%, hvilket jeg finder ganske meget! Hvad er den optimale luftfugtighed?
På forhånd mange tak!
Mange venlige hilsner Jean!
Svar fra brevkasse
Hej Jean.
Denne kamæleon Chamaeleo gracilis (som er den rigtige stavemåde, hvilket er vigtigt, hvis du vil søge yderligere oplysninger om arten) har en særdeles stor udbredelse, idet den lever i næsten hele tropisk Afrika syd for Sahara. Her forekommer den på meget forskelligartede levesteder, der veksler fra tør savanne (f.eks. i Vest- og Østafrika) til fugtig regnskov (f.eks. i Cameroun og andre dele af det sydlige Centralafrika), så den formår udmærket at tilpasse sig både tørre og fugtige klimaer. Den er bestemt ikke kræsen, hvad angår naturligt levested! Men hvis du kan få oplyst, hvilket land den stammer fra, så vil du bedre være i stand til at give den et klima, der nogenlunde svarer til det, den er vant til, da det i det mindste i begyndelsen er bedst at byde den samme kår, som den konkret har levet under. Kommer den fra et tørt klima, vil jeg mene, at 50-60% relativ luftfugtighed vil være passende, og kommer den fra et fugtigt miljø, burde 75-80% relativ luftfugtighed vil være at foretrække. Jeg mener, at de fleste dyr, som vi ser i terrariekredse, stammer fra den vestafrikanske savanne, og til dem vil den tørre ende af skalaen være fornuftig at give dyrene.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål