Jeg har for længe siden besluttet mig at anskaffe
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2005-06-20 10:07:08
Spørgsmål indsendt af RusselHej ekspertpanel!
Jeg har for længe siden besluttet mig at anskaffe en kornsnog som min første slange.
Det terrarium, jeg har til den (jeg har ikke fået slangen endnu) har målene 125cm, 70cm, 60cm. længde, højde og bredde, og det er ved at blive fint indrettet.
Første spørgsmål er om der er noget i vejen med at bruge brændt molér størrelse 1-3mm. (som egentlig er kattegrus) som bundlag til terrariet?
Jeg avler så fodermus ude i udhuset, men der sker simpelthen ikke noget, de avler ikke en pind! jeg har tjekket, at de er unge og raske, og der kan ikke være noget i vejen med hannen (hvilket jeg har prøvet før!) for jeg har fire hanner, som har prøvet at være sammen med hver hun, og der sker stadigvæk ikke noget, jeg håber du/i har en god kommentar eller et godt råd for jeg er simpelhen løbet tør for ideer!
Hilsen Russel
Svar fra brevkasse
Hej Russel.
Dit valg af slange (dvs. kornsnog) virker fornuftigt, og terrariet har også nogle passende dimensioner.
Jeg har aldrig brugt brændt molér som bundlag i et slangeterrarium. Vigtigt er det, at det ikke må støve, da det så kan give luftvejsproblemer. Men jeg mener nu heller ikke, at kattegrus støver, så på det punkt vil det nok være godt. Det er også udmærket, at kattegrus har en så effektiv sugende virkning, så slangerne temmelig ildelugtende afføring straks vil blive suget op, så man med en lille skovl eller en stor ske kan fjerne en lille del af dette bundlag. Normalt anbefaler jeg at bruge miljøstrøelse, som består af piller af hårdpresset savsmuld (ligner foderpiller!). Det har også en fremragende sugende virkning. Og miljøstrøelse, der har været berørt af afføring, kan smides i en kompostbeholder eller bruges direkte i et bed (hvis man bor i hus med have). Du kan se eksempler på anvendelse af miljøstrøelse i en fin artikel med titlen Indretning af terrarier til slanger, som udkom i nr. 6 fra november/december 2002 af Nordisk Herpetologisk Forenings blad. Du kan købe det nummer gennem foreningens hjemmeside http://www.nhf.dk hvis du da ikke allerede er medlem.
Derudover kan du også bruge et bundmateriale, der tager sig mere naturligt ud end miljøstrøelse, dvs. forskellige typer grus eller småsten. Det vil typisk være akvariegrus, der findes i mange udformninger, som kan være både dekorative og velegnede for slanger, men de har jo ikke kattegrusets og miljøstrøelsens sugende virkning. For akvariegrus o.lign. skal du være opmærksom på, at det skal have afrundede kanter (ikke skarpe kanter, som f.eks. granitstykker har), og det må ikke være decideret fint sand, som kan sætte sig mellem en slanges skæl. Husk at vaske akvariegruset først, da der kan være en masse snavs i det, som i dit terrarium vil kunne udvikle sig til støv. Men akvariegrus må du ikke vaske! Dette er blot nogle flere eksempler på egnede materialer, men dem har du måske allerede læst om! Der findes flere andre gode emner.
Det er svært for mig at pege på en konkret ting ved dit hold af mus, som måtte være forkert. Men nogle ganske få retningslinjer kan jeg da give, og måske er det på ét af de punkter, du kunne forbedre dit musehold. Der må aldrig være mere end én han i hvert bur. Du kan sagtens have blot én hun i buret, men hvis du have en optimal produktion, vil det være bedst med én han og fire hunner i hvert bur. Det er fint, at dine avlsdyr ikke er for gamle. Men derudover skal du altså også være tålmodig. Efter at du har sat en avlsgruppe sammen (hvor hunnerne ikke allerede er befrugtede), så vil det vare ca. 4 uger, før de første unger fødes, idet en hun går drægtig i 3 uger. I den ventetid skal du som sagt være tålmodig og ikke bytte om på individerne i avlsgruppen, for så vil de kunne stresses. Det er vigtigt at undgå stress.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål