Jeg har en lille græsk landskildpadde på godt

Svar fra brevkasse

Hej Pernille.
Jeg synes, det er fint, at du begynder at fatte mistanke om, at det ikke er så godt, at din græske landskildpadde er blevet så kræsen. For jeg vil sige det rent ud: Det er virkelig på tide, at du får ændret dens meget dårlige kostvaner! Og det gælder i særligt høj grad en unge, der skal vokse og opbygge sit skjold. Men heller ikke voksne græske landskildpadder må fodres på den måde.
Langt størstedelen af dens foder skal udgøres af vilde urter (”ukrudt”, typisk mælkebøtter), som er gratis og samtidig det bedste foder, du kan give dem! Det har jeg skrevet om her i Brevkassen flere gange, når folk har stillet spørgsmål om landskildpadder (prøv at bladre mine tidligere svar igennem, også de noget ældre under ”Flere spørgsmål og svar”).
Nu hvor din skildpadde er blevet så kræsen, så er den også blevet stædig. Og når du skal vænne den til at æde et ordentligt foder, så må du være mindst lige så stædig som den!
Skildpadden vil givetvis gerne æde tomat, der er hakket i små stykker – og det er en vigtig ingrediens i processen! Men stykkerne skal ikke være så små, at de nærmest bliver til tomatjuice! Nu tager du nogle friske, sprøde mælkebøtteblade, som du også hakker i små stykker (f.eks. med en persillehakker). Du blander de to bestanddele grundigt sammen, og i første omgang skal der være megen tomat og mindre mælkebøtte (f.eks. i forholdet 80% versus 20%). Hvis skildpadden ikke gider at æde den blanding, ja så må du bare være mere stædig end den, og måske skal du blande bestanddelene lidt bedre. Mælkebøtter plejer at være et decideret favoritfoder for en landskildpadde. Derfor skal den bare ”have lov” at blive sulten, så skal den nok æde foderet!
Når det er lykkedes, skal du lade blandingen ”svinge” over til at indeholde relativt mere mælkebøtte og mindre tomat. Og efterhånden kan du også sjuske mere med finparteringen og sammenblandingen af de to fødeemner, og du kan også blande andre gode urter i (f.eks. friske lysegrønne skud af skvalderkål). Til sidst vil skildpadden have vænnet sig helt til at æde mælkebøtter og andre urter fra det fri (med vitamin- og mineralpulver), og hermed vil opgaven være løst, så du fremover kan undlade at fodre med frugter.
Et skildpaddeskjold kan have en meget forskelligartet form. Variationen kan veksle fra art til art, fra det ene individ til det andet, ligesom det kan ændres med alderen. Til tider kan det hos ungdyr godt være lidt savtakket i kanten. Det er næppe muligt for mig at vurdere, om din skildpaddes ”takker” på bagkanten er normale, når jeg ikke har set den.
Du skriver, at din skildpadde er lidt mere end 6 måneder gammel, har en skjoldlængde på 6,8 cm (stokmål) og vejer 58,0 gram. I forhold til skjoldlængden synes jeg, at dens vægt er i underkanten af en græsk landskildpaddes normale vægt. Til gengæld er landskildpadden stor (dvs. en stor skjoldlængde) i forhold til sin alder. Misforholdet mellem alder, længde og vægt kan nok forklares ud fra den unaturlige fodring, som den har gennemgået i sit liv. I naturen æder landskildpadder (både unger og voksne) MASSER af mad, og maden udgøres af græsser og alle mulige urter, som jeg nævnte i indledningen. Herved får dyrene mange fibre, mineraler og også de vitaminer, de har brug for, men alt dette bladmateriale er fattigt på proteiner, fedt og sukker. Din skildpaddes liv har været lige modsat! Dvs. små mængder foder, og foderet (især tomater) har været unaturligt for den. Jeg vil gætte på, at selve skjoldformen også kan være unaturlig: Rygskjoldet bør være glat, og de enkelte skjoldplader bør ikke danne tydelige ”knolde”.
Det er derfor vigtigt, at du snarest får ændret dens foder, og så må den gerne æde lige så meget, den kan!
Hvad jeg har skrevet ovenfor, vil gælde for en rask landskildpadde. Hvis mine råd ikke rigtigt hjælper, er den måske syg, og så skal den under kyndig behandling. Det bringer mig naturligt videre til næste afsnit!
Det kunne nok være en idé at lade en dyrlæge med stor viden om og erfaring med krybdyr checke skildpadden grundigt. Der er desværre ikke så mange dyrlæger, der er meget skrappe på det felt. Nu skriver du ikke, hvor i landet du bor, men hvis du bor øst for Storebælt, kunne du kontakte denne dyreklinik på det sydlige Sjælland:
Haslev Dyreklinik (ved Beth Fledelius)
Bækvej 7
4690 Haslev
Tlf. 5631 1062
Og i det vestlige Danmark kan du kontakte denne klinik ved Århus:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511

Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening