Jeg har en halvstor grøn leguan.
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2008-03-09 01:54:29
Spørgsmål indsendt af Steffen Jørgensen.Hej
Jeg har en halvstor grøn leguan. Jeg ville spørge om nogle gode råd om, hvordan jeg gør den tam. Jeg ville også gerne vide hvad den lever af?
Kan den gå sammen med en kornsnog?
Hilsen
Steffen Jørgensen.
Svar fra brevkasse
Hej Steffen.
Jeg vil sige det rent ud til dig: Du har begået en alvorlig brøler ved, at du har anskaffet dig et dyr, som du ikke ved, hvad spiser. Én ting er, at vi kan risikere at begå et fejlkøb, når vi køber f.eks. en fin mountainbike, når vi reelt kun havde brug for en almindelig turcykel. Men når det gælder et levende dyr, så har vi altså en meget stor forpligtelse over for, at det skal passes godt. Derfor er det meget forkert at købe et dyr, hvis man ikke FORINDEN har sat sig grundigt ind i, hvordan det skal passes. Det må du aldrig gøre igen.
Du skal vide, at en grøn leguan er et stort, vildt dyr, der skal have meget store pladsforhold, og du bør have én han og én hun (eller evt. 2-3 hunner) gående sammen i dit terrarium.
På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er der en pasningsvejledning for grøn leguan:
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyr.nsf/web/index.html
Klik på "Sådan passer du dit dyr", så "Krybdyr" og til sidst "Leguan". Det er en ganske god pasningsvejledning (det er NHF, der har skrevet den!)
Jeg kan fortælle dig, at grønne leguaner langt overvejende lever af bladmateriale, f.eks. mælkebøtter. De må ikke fodres for meget med frugt. Kød skal du kun give dem i særdeles begrænset omfang, da det ikke er naturligt for dem.
Når du nu skriver, at du gerne vil gøre den tam, så skal du vide, at det er et vildt dyr, der vil have det bedst i fred og ro - og i øvrigt sammen med andre grønne leguaner. Men det er da kun godt, hvis de grønne leguaner vænner sig så meget til dig, at de f.eks. æder mælkebøtter fra hånden. Men derudover skal alt foregå på deres præmisser, og du skal bestemt ikke tage dem ud mod deres vilje, med mindre det er bydende nødvendigt. Du kan læse de to andre svar, som jeg netop har skrevet til Lonnie og Yrsa.
Det er en meget dårlig idé at holde øgler og slanger sammen i samme terrarium! For de fleste øgler vil en slange simpelthen være en dødsfjende af den værste kategori. Desuden vil en kornsnog bestemt ikke have det godt, hvis en voldsom leguan hele tiden tramper rundt omkring i terrariet. Det vil være meget uheldige stressfaktorer for begge arter.
Jeg vil på det skarpeste fraråde at blande alle mulige krybdyr sammen, da det er helt unaturligt for dem. Både du og (nok så væsentligt) dyrene vil få mest ud af det, hvis de holdes hver for sig i specialterrarier, der er bygget og indrettet specifikt til de respektive arter.
Nu skal jeg sige, at der er ret mange, der kunne tænke sig at gøre som du. Dvs. i grove træk holde mest muligt sammen på mindst mulig plads! Det har jeg ofte skrevet om og advaret imod her i Dyrebrevkassen. Jeg ved godt, at folk ikke gør det, fordi de vil dyrene det ondt. Men at så mange nybegyndere og yngre mennesker gerne vil blande flere arter sammen, skyldes i vid udstrækning, at en lang række dyrehandlere (ikke alle) tilråder dette, for så får de solgt flest krybdyr! Det er en parallel til det utiltalende begreb inden for akvariehobbyen, der kaldes et "selskabsakvarium", hvor f.eks. neonfisk, barber, skalarer, guppyer og mollyer proppes i samme akvarium med det resultat, at kun nogle levendefødende tandkarper vil yngle og trives! "Selskabsakvariet" er næppe opfundet af seriøse akvarister, men af nogle dyrehandlere, der vil sælge så mange fisk som muligt!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål