Jeg har en grøn leguan på to et halvt år.
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2006-04-21 05:36:41
Spørgsmål indsendt af Lonnie Andersen, ÅrhusJeg har en grøn leguan på to et halvt år. Den er meget tam, og stortrives. Min bekymring ligger i, at jeg er begyndt at tænke på sommerferien. Vi har fire børn, så vi skal jo ud og opleve noget. Camping eller lignende. Sidste år tog vi på en campingplads tæt på vores hjem, så vi var hjemme ved leguanen ca. to gange om dagen for at holde fugtighed og det hele ved lige. I år skal vi langt væk, og kan ikke sådan lige komme hjem. Jeg har en barnepige, der godt vil tage forbi den en gang om dagen og dusche den og give den mad og det, den har brug for. Men personen vil absolut ikke tage den ud og give den bad, som den jo er blevet vant til. Kan den undvære bad i otte dage, når den er vant til at få det næsten hver dag, og kan jeg overhovedet tillade mig at tage fra den i de dage? Sidste år var den ikke så glad for os, da vi kom hjem efter ferien, og der gik et stykke tid, inden den blev sig selv igen. Har du nogle gode råd om, hvad der er godt at sørge for, når man skal på ferie eller lignende? Jeg ville helst have den med. Men et terrarium, der er så stort, er ikke så nemt at flytte rundt med.
På forhånd tak
Lonnie Andersen, Århus
Svar fra brevkasse
Hej Lonnie
I kan roligt tage på en ferie og lade leguanen blive hjemme. Jeg er godt klar over, at mange af vores hobbydyr kan blive vanedyr, som i meget høj grad vænner sig til de rutiner, som vi udsætter dem for. F.eks. en bestemt plads, hvor de æder og soler sig. Den tager slet ikke skade af at blive udsat for andre forhold og udfordringer end sædvanlig. Det er faktisk kun "sundt" for vores dyr at blive udsat for nye udfordringer, som kan bidrage til at udvikle dem i den retning, der kan kaldes kreativ. Det er netop en sådan snilde, som dyrene skal kunne tilegne sig i naturen, hvor forholdene ændres ustandselig. Det kan godt være, at vi f.eks. altid fodrer på samme plads og tilbyder dyrene drikkevand eller bad på samme måde. Men det er faktisk en unaturlig måde for dyrene at leve på.
I naturen er der på den ene årstid egnet foder at finde i ét træ og drikkevand lige nedenfor dette træ. Men næste måned kan bladene på det træ være blevet "kedelige" og celluloseholdige, og vandet er tørret ud. Så må leguanerne måske vandre 100 meter væk for at finde en busk med blade, der nu virker attraktive, og drikkevandet skal nu findes i et vandhul, der ligger 100 meter i modsat retning. I den forbindelse kan det være, at de vil støde på den store udfordring, at den på vejen til den nye busk støder på næsebjørne, der kan jage dem, og på vejen til vandhullet skal de ud over et stykke åbent land, hvor rovfugle truer. Så viser det sig f.eks., at det vil være mere sikkert at gå en omvej langs et levende hegn for at nå til vandhullet i sikkerhed.
Det er på ingen måde synd at udsætte vores dyr for forandringer og nye udfordringer. Det er noget tilsvarende, vi gør, når vi lader vores hund udfolde sig på en agility-bane. Ingen tvivl om, at det er langt bedre, end hvis hele dagligdagen skal gå med at sidde på ejerens skød i lejligheden, æde lidt hundemad og så forrette sin nødtørft på et par 20 minutters spadsereture i lejlighedskomplekset! OK, det er måske en lidt grov sammenligning, og jeg tror ikke, at I har de fjerneste intentioner om at lade jeres grønne leguan kede sig halvt ihjel, men jeg håber, at eksemplerne kan være illustrative.
Men terrariefolk, der vil give deres klatrende krybdyr nye udfordringer, flytter med jævne mellemrum om på klatregrene og solpladser i terrariet.
At tage en leguan med på campingferie (eller anden ferie) vil være forkert. Et helt unaturligt og stresset miljø. Her gælder der IKKE en hovedregel om forandring, fordi det er unaturligt, at de skal "tumles" omkring på steder med mange mennesker, der er et unaturligt element fra den natur, som de er tilpasset, og hvor de for alt i verden skal undgå andre store dyr.
Endelig vil jeg sige, at det faktisk ikke er så tit, at vi i naturen ser grønne leguaner direkte søge ned i åbent vand for at svømme. I tørtiden (en årstid, som forekommer overalt i deres naturlige udbredelse) vil leguaner i mange populationer slet ikke have adgang til åbent vand at svømme i (kun lidt drikkevand hist og her).
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål