Jeg har 2 stk. mælke-snoge, en han og en hun.
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2012-11-25 11:30:55
Spørgsmål indsendt af Lasse, KastrupJeg har 2 stk. mælke-snoge, en han og en hun. Jeg har haft dem ca. 2 måneder og de var ca. 5 uger, da jeg fik dem. Først havde jeg dem i et terrarium på 128 l, men så hørte jeg, at de for det første ikke måtte gå sammen, og for det andet var det smart at holde dem i noget mindre, når de var så små, så jeg har anskaffet mig 2 stk. foderbokse, som de nu går i. Er det rigtige eller må de gerne gå sammen?
Lasse, Kastrup
Svar fra brevkasse
Hej Lasse
Der kan faktisk godt være noget om snakken! Dvs. vi oplever jævnligt, at mælkesnoge (eller kongesnoge, som jeg foretrækker at kalde dem) trives aldeles udmærket i små plastbokse. Det skyldes, at de ikke har et særligt stort behov for at bevæge sig. Hvis de får nok at æde, vil de i reglen opholde sig i deres skjul og kun lige komme ud af det i ny og næ. Sådan lever de også i naturen. Men derfor mener jeg nu nok, at du burde give dine snoge et rigtigt terrarium, hvis der vel at mærke er nogle gode skjulesteder, hvor de kan gemme sig helt. Det er også det pæneste og sjoveste at se på. Du vil næppe se så meget til dem, fordi de er nataktive, men det er nu engang præmisserne for at holde nataktive slanger. Dvs. vi bør indrette vores forhold efter vores plejebørn. Hvis skjulene er i orden, vil de sikkert trives lige godt i plasticbokse og i et rigtigt terrarium.
Du bør kun holde én kongesnog i hvert terrarium, da de ofte optræder som kannibaler og således kan finde på at æde hinanden. Hannen og hunnen sættes sammen i parringstiden, dvs. lige efter en evt. periode med vinterhvile, hvor temperaturen har været reduceret til ca. 15 C.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål