Jeg har 2 rødøret terrapiner
Underkategori: SkildpaddeTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2011-03-06 08:19:15
Spørgsmål indsendt af Maria Christiansen, HolstebroJeg har 2 rødøret terrapiner, som har gået ude i vores havebassin hele året. Nu i dag så jeg at den ene lå med bugen i vejret nede på bunden (ca. 1,5 m dybde). Da jeg fiskede den op var den i live men apatisk og slap. Jeg har af Dyrecentret fået af vide, at de sagtens kan overleve ude om vinteren, så er det bare dvaletilstand, eller skal jeg have dem ind nu?
Maria Christiansen, Holstebro
Svar fra brevkasse
Hej Maria.
Rødørede terrapiner lever i USA under varmere forhold end i Danmark, og ofte er vintrene både varmere og kortere end i Danmark. De skildpaddeunger, der tidligere blev eksporteret til Danmark, stammede fra det subtropiske Louisiana mod syd. Det sker ofte, at rødørede terrapiner kan klare en vinterdvale i Danmark, men det hænder sandelig også, at de ikke overlever. Vi ser desværre, at ganske mange dyrehandlere mangler en basal viden om skildpadder, selvom de sælger disse dyr. Det kan godt lyde som om, at din dyrehandel ikke har haft det største kendskab til rødørede terrapiner.
Når skildpadder overvintrer ved lave temperaturer, bliver de meget sløve og langsomme, og de sover det meste af tiden. Men hvis den ene ligefrem lå med bugen i vejret, så har det bestemt ikke være noget godt tegn, og det var fornuftigt, at du tog den indenfor. Nu skal prøve at få den til at fungere igen, og du bør gradvis skrue op for dens vandtemperatur. Når den så forhåbentlig atter kommer i fulde omdrejninger igen (ved normal aktivitetstemperatur med varmelampe over landdelen), kan du tilbyde den foder. Den må afgjort ikke virke apatisk og slap, når du efter en uges tid har sat temperaturen op til normalt aktivitetsniveau igen! Hvis det skulle vise sig, at den stadig ikke virker frisk, så bør du lade en krybdyrkyndig dyrlæge undersøge den. Du kan f.eks. vælge én af disse to dyrlæger:
Hjortekær Dyreklinik ved Beth Fledelius (er regelmæssigt i Viborg)
Tlf. 45 930 730
www.krybdyrdoktor.dk
eller:
Abild Dyreklinik (ved Knud Steensborg)
Hovedgaden 41
8220 Brabrand
Tlf. 8626 3511
Hvis du lader sumpskildpadder overvintre i et havebassin, så har du i reglen en meget ringe kontrol med dem. Derfor anbefaler jeg, at de anbringes i et akvarium med en lav vandstand, så de uden videre kan stå på bunden og få hovedet oven for vandet. En vandtemperatur på ca. 10° C vil ofte være passende. Men dette kan du læse mere om i bogen Skildpadder som terrariedyr af Hartmut Wilke. Den blev udgivet af Aschehougs Forlag i 2002 (der findes også tidligere udgaver af den bog, men de er ikke så gode som den nyeste fra 2002).
Held og lykke!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål