Jeg er ved at lede efter øgler
Underkategori: ØgleTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2010-12-12 10:59:39
Spørgsmål indsendt af AnnetteHej Brevkasse.
Jeg er ved at lede efter øgler, der passer mit temperament, og er stødt på navnet "viptail firben". Da jeg ikke har kunnet finde ud af noget om lige netop dette firben, håber jeg at I kan besvare dette for mig.
Tak for en god brevkasse
Annette
Svar fra brevkasse
Hej Annette.
Whiptail lizards eller racerunners er den slægt af mindre øgler, der har det latinske navn Cnemidophorus. De kaldes på dansk væddeløberøgler eller blot væddeløbere. Der findes i alt over 50 arter, der er vidt udbredte i den Nye Verden, dvs. navnlig fra det sydlige USA over hele Mellemamerika til det nordlige Sydamerika, men de lever faktisk ned gennem hele det sydamerikanske kontinent! De er unikke ved, at mange arter er partenogenetiske, dvs. de har jomfrufødsel, og blandt disse arter findes der næsten kun hunner, og hanner er særdeles sjældne. Hunnerne behøver jo ikke at blive parret for at kunne formere sig!
Cnemidophorus ligner overfladisk de europæiske firben, selv om de ikke er nærmere beslægtet med dem.
Som populærnavnene antyder, er de meget hurtige, aktive og temmelig sky. De lever på varme levesteder med stærk sol. Derfor skal de have et stort, varmt, velbelyst og relativt tørt terrarium, typisk med en grundflade på omkring 160 x 80 cm. Nu er der jo mange arter i denne vidtudbredte slægt, så det er svært at sige generelt, hvad deres temperaturbehov er. Men i almindelighed kan vi regne med, at lufttemperaturen bør svinge mellem ca. 26° C og 36° C, men på lokale pletter i terrariet bør temperaturen være væsentligt højere, ligesom der altså også skal være nogle køligere steder i terrariet. De er således meget varmekrævende, men deres varmebehov afhænger af, hvilken art det drejer sig om. Desuden bør du sørge for flere lysstofrør (og varmelamper), da disse dagaktive og solelskende øgler bør have så meget lys som muligt. Al lys og varme slukkes om natten.
Du bør holde en gruppe på omkring 4 dyr i terrariet. De skal fodres med et alsidigt udvalg af insekter og edderkopper, som først rystes i en pulverblanding af vitaminer og mineraler.
Det lyder som om, du gerne vil købe sådanne øgler i en dyrehandel. Inden du evt. gør det, bør han fortælle dig konkret, hvilken art det er, og hvor i verden den kommer fra.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål