Jeg er en ung pige på 22

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-02-28 06:28:55
Spørgsmål indsendt af Janni og Herkules :0)



Hej dyrebrevkasse!
Jeg er en ung pige på 22,der har haft strømpebåndssnoge i over 10 år. så jeg synes selv jeg ved lidt om det. Men stadig ikke nok. Jeg har læst lidt i jeres brevkasse og har fået svar på nogle af mine spørgsmål. Jeg har igennem de sidste mange år kun haft den rødsidet strømpebåndssnog, og er meget glad for racen som jeg kun har oplevet med et dejligt roligt temperement. pt. har jeg kun en' stor flot han (ca. 5 år gammel). Mine spørgsmål er bla. ang. hi og dvale. Jeg kender mange som ikke gør det og har derfor heller aldrig selv gjort det. Er det en fejl? og har det konsekvens? mit andet spørgsmål er omkring foder, da min han er ret stor af racen fodrer jeg ham med mellem store mus (som han sluger uden problem) han tager dem meget gerne også selvom de er døde. Bør jeg skifte med andre fodrings dyr? bruger få gange levende foder fisk også for at styrke jagtinstinktet. Jeg fodrer ham hver 14 dag ( 1 mus),(fik jeg besked på af min daværende avler) Men jeg ved der er mange forskellige meninger om det,og vil gerne høre jeres. Mange tak for jeres gode og kompetente råd!!
Mvh. Janni og Herkules :0)



Svar fra brevkasse

Hej Janni.
Det er naturligt at lade strømpebåndssnoge gå i vinterdvale, så de fungerer i den årsrytme, som de udsættes for i naturen. Men om du vil gøre det, skal du selv afgøre. Det vil ikke være forkert af dig, hvis du ikke gør det!
Deres naturlige foder er overvejende padder og fisk, men de kan også tage små gnavere i ny og næ. Jeg ved godt, at nogle terrariefolk stort set udelukkende fodrer dem med mus, fordi disse er lettere at skaffe. Ja, du har ret i, at det kan være et følsomt emne at diskutere, idet det er divergerende meninger om det i terrariekredse! Nogle mener, at strømpebåndssnoge vil kunne ”brænde ud” for hurtigt ved at blive fodret meget med mus, som er proteinrige og indeholder mange mættede fedtsyrer (i forhold til padder og fisk). Altså nogenlunde samme problematik, som når vi spiser f.eks. for meget svinekød/-fedt på bekostning af f.eks. fisk!
Personligt ville jeg satse på at give dem rigtigt mange friske småfisk, som du kan fange i danske søer, og akvariefisk vil også være udmærkede, hvis du kan skaffe dem til en rimelig pris.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål