Jeg er en ung eventyrer med interesse i natur.
Underkategori: Slange2009-07-11 06:05:35
Spørgsmål indsendt af T. SimmelhagHej
Jeg er en ung eventyrer med interesse i natur. Jeg er gift med en tamilsk pige & der for er det naturlig, at vi snakker om at besøge Sri Lanka.
Da jeg godt vil færdes i skoven & ikke bare være på hotel, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke slanger man kunne støde på & om de er giftige eller ej.
Med venlig hilsen T. Simmelhag
Svar fra brevkasse
Hej Simmelhag
Det lyder interessant! Det er lige præcis den måde, som jeg også finder mest spændende at opleve naturen på i stedet for blot at bo på et kedeligt hotel og dernæst bruge en masse tid på at komme ud i de interessante dele af naturen og når det er allermest spændende, er det pludselig ved at være sent på eftermiddagen, og så er man nødt til at skynde sig tilbage til det triste hotel!! Tilbringer du stort set alle døgnets 24 timer i naturen, kan du opleve og se mere på din tur. Den rejseform vil være bedst at anvende uden for regntiden. Det er godt, at du har din tamilske kone med, for hun har forhåbentlig et godt lokalkendskab. I nogle dele af verden skal man jo passe meget på med at overnatte i det fri, for det kan medføre overfald og andre uheldige konfrontationer med lokalbefolkningen, der måske ikke forventer, at turister søger væk fra alfarvej på den måde!
De fleste slanger er ugiftige, men der er da nogle giftige arter, som man skal holde sig på afstand af. Der f.eks. flere hugormearter, nogle kraiter og kobraer, ligesom der i havet er de meget giftige havslanger. For at få et godt indblik i alle disse arter bør du først og fremmest få fat i den udmærkede bog Colour Guide to the Snakes of Sri Lanka, der er skrevet af Anslem De Silva og udgivet af det engelske forlag R & A Publishing i 1990. Jeg er ikke sikker på, om man stadig kan købe den i forretninger, men ellers kan dit lokale bibliotek skaffe den hjem til dig fra et af de store danske bibliotekter.
Der findes på internettet nogle oversigter over Sri Lankas slanger samt andre krybdyr og padder, men nogle af dem er ret overfladiske og er således ikke så gode som den bog, jeg nævner her. Især den førstnævnte ud af de flg. sider kan jeg anbefale dig.
http://members.fortunecity.com/ukp001/naja/mainpage.htm
http://www.benthic.com/sri_lanka/snakes.htm
Men selv om der findes mange slanger på Sri Lanka, så skal du være forberedt på, at de er svære at finde, da de skjuler sig vældig godt! Det er en klar fordel, hvis du i forvejen er rutineret i at finde slanger i og andre krybdyr i naturen. Men øvelse gør mester, så fortvivl ikke.
Jeg vil da også råde dig til at tage et godt fotoudstyr med på turen, så du kan forevige nogle af de dyr, som I måtte støde på. Her vil jeg sige, at de fuldautomatiske kameraer, der indeholder megen elektronik, har vist sig at være meget sårbare over for fugt, så hvis man bruger sådan et kamera i regntiden, kan man godt få problemer med at få det til at fungere ordentligt.
Jeg ønsker jer en rigtig god tur til Sri Lanka, som indeholder så mange spændende krybdyr og padder!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål