Jeg er en dreng på 12 år
Underkategori: ØgleTema: Fodring
2009-04-12 05:22:33
Spørgsmål indsendt af Christoffer Winther, VallensbækHej dyrebrevkasse
Jeg er en dreng på 12 år, der har fået et vandagampar på ca. 3½ år. Jeg har haft dem i 2 mdr. og købte dem sammen med det terrarium, de gik i. Hos den tidligere ejer fik de kun kattemad, men jeg fordrer hver anden dag med græshopper og kæmpemelorme dyppet i vitaminpulver ca. hver anden gang. Men det undrer mig, at de nogen gange ikke spiser en hel uge i træk. De kan have spist godt og meget, hver gang jeg fordrer, for lige pludselig at holde om med at spise. Hvad skal jeg gøre? Er det normalt?
badekar i den ene ende på ca. 40x40, og en lang, tyk gren, de kan kravle op på. Der er kork på bagsiden og reptilbark i bunden. Jeg har en varmelampe og en varmeplade i den ene ende samt planter. De har alm. lysstofrør og et repilrør i loftet. Temperatur og luftfugtighed er i orden. Men der er en ting, der undrer mig. De springer/løber tit mod ruden. Især om aftenen. Hannen har et sår på munden, som sikkert skyldes, at han slår sig, når han render ind i ruden. Hvorfor gør de det? Har de for lidt plads? Hvis de har, vil det så hjælpe, at de får lov til at rende frit rundt i mit værelse hver dag? Hvor længe må de så det? De skal vel have deres lys og varme også?
Jeg er rigtig glad for dem, og det virker som om de er blevet gladere, efter jeg får dem. De har selvfølgelig et pokerfjæs, men de kigger efter mig, og lukker øjnene, når jeg kæler dem på kinden. De virker tilfredse, men der altså lige de par ting, der bekymrer mig. Håber, du kan give mig et par råd.
Christoffer Winther, Vallensbæk
Svar fra brevkasse
Hej Christoffer.
Jeg synes, at det er godt, at du har givet dine vandagamer et så stort terrarium! Og det er også fremragende, at du er gået væk fra at fodre med kattemad og er gået over til et hovedfoder bestående af insekter. At de engang imellem holder en fastepause på en uges tid, kan godt hænde. Men hvis det sker ofte, så er det nok ikke så normalt. Du skriver jo, at du i reglen fodrer dem hver anden dag. Og hvis de så får mere foder end reelt nødvendigt, så er det fint, at de lader være at æde i en uge for at forbrænde den overskydne energi. Nogle vandagamer kan være meget inaktive og stillesiddende, og så forbrænder de jo ikke megen energi. Men jeg kan af gode grunde ikke sige med sikkerhed, om det forholder sig således med dine dyr. Du bør veje dine to vandagamer med jævne mellemrum, for det er den bedst måde at overvåge, at de hverken får for lidt eller for meget foder. Det registrerer du, hvis de bliver hhv. markant lettere eller markant tungere.
Selv om vandagamer i reglen er meget stillesiddende dyr, så kan de alligevel godt være sky og nervøst anlagte (selv om andre vandagamer kan vænne sig helt til mennesker). Dine dyr er nok stadig sky og har endnu ikke rigtigt har vænnet sig til terrariets begrænsninger og afgrænsninger. Løsningen vil ikke ligge i, at du lader dem rende frit omkring i værelset, fordi dit terrarium burde faktisk være tilstrækkeligt stort. Du skal derimod give dyrene mest mulig ro og tryghed. Ro får de naturligvis ved, at du ikke håndterer dyrene mere end absolut nødvendigt. Vandagamer (eller andre krybdyr for den sags skyld) er ikke kæledyr. Du skal passe på ikke at menneskeliggøre dem, når du prøver at tolke deres adfærd. Eksempel: Du sidder med en vandagam og stryger den hen over hovedet, hvilket får den til at lukke øjnene. Jeg kan godt se, at det er fristende at sætte lighedstegn mellem en hund og en vandagam ved den slags adfærd. Men det er altså forkert! For en hund er det en del af dens naturlige adfærd, at hundene slikker og gnubber hinanden, og derfor har de også et stærkt behov for denne nære kontakt. Hunden nyder således at blive kælet for. Det er helt anderledes med vandagamer og stort set alle andre krybdyr: De har intet behov for at blive kælet for eller at blive berørt/håndteret på anden vis. Når dine vandagamer i den situation lukker øjnene, er det ren og skær underkastelse! Vi kan sige, at de giver op og ikke længere ser nogen mening i at prøve at flygte.
Når de løber ind mod ruden, så skal du prøve at give dem mere tryghed inde i terrariet. Hvis du kan indrette terrariets ene halvdel med en tæt beplantning af store, stærke planter, så vil det være godt, men du kan godt risikere, at agamerne ødelægger den.
Nogle dyr har svært ved at lære, at man ikke bare kan løbe gennem en rude (glas er jo også et helt unaturligt materiale for dem!). Her bør du i første omgang sørge for, at terrariet står et roligt sted, hvor der ikke er for megen uro omkring det. Nu kan jeg godt forestille mig, at du ikke bare kan anbringe dit fine store terrarium hvor som helst på værelset, men så må du prøve at sørge for, at der blive roligt omkring terrariet.
En god måde at lære dyr, at de ikke kan løbe gennem glas, er at dække ruderne til med f.eks. lærred. Det vil være mere indlysende for øgler, at dette stof danner en barriere, som de ikke bare kan spæne igennem! Jeg ved godt, at det kan være kedeligt, hvis du skal tildække dit store smukke terrarium på den måde, men det er ikke meningen, at det skal være permanent. I starten har du selvfølgelig nogle kighuller, så du kan følge med i, hvad der sker derinde. Når du senere ser, at dyrene virker trygge og rolige og ikke løber mod ruderne, så fjerner du lidt af lærredet. Du har måske allerede et indtryk af, hvor de plejer at løbe mod ruderne. Dér skal du lade lærredet blive siddende længst tid. Vi kan blot håbe, at dine to vandagamer nogenlunde hurtigt falder til ro og vænner sig til deres terrarium, så du efterhånden kan fjerne tildækningen helt.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål