I hvor stor udstrækning kan kamæleoner skifte farve såvel som mønstre?
Underkategori: Øgle2008-01-03 04:51:10
Spørgsmål indsendt af de dyreinteresserede kæresterKære Dyrebrevkasse.
I hvor stor udstrækning kan kamæleoner skifte farve såvel som mønstre? Er det alle arter af kamæleoner der har samme evner, eller er der nogle som har begrænsninger? Har de kun et mønster, hvor de så ændrer det med en anden farve alt efter hvilke omgivelser de er i, eller kan de lave alle mønstre, både firkanter, cirkler, prikker osv.? Hvor mange farver kan de få? Er der forskel på hunner og hanner af samme race med hensyn til farver og mønstrer?
Disse spørgsmål kom under en diskussion mellem min kæreste og jeg, da vi så en udsendelse på Animal Planet, men udsendelsen gav desværre ikke svar på disse, og da vi er stædige begge to, ville et svar fra ekspertpanelet hjælpe?
På forhånd tak.
Venlig hilsen de dyreinteresserede kærester
Svar fra brevkasse
Hej dyreinteresserede kærester!
Mange kamæleoner er dygtige til at skifte farve, hvilket vi jævnligt kan opleve i naturfilm. Men ikke alle kamæleoner har samme færdigheder. Det er sjældent, at der i disse film skænkes megen opmærksomhed til f.eks. de små brunlige bladkamæleoner af slægterne Brookesia (fra Madagascar) og Rhampholeon (fra Afrikas fastland), for de kan slet ikke skifte farve i samme omfang som de flittigt benyttede skærmtrolde blandt kamæleonerne!
Langt de fleste kamæleoner har en grundfarve, der passer til det miljø, de lever i, altså som en camouflagefarve, og flere af dem har også torn- eller bladlignende udvækster, der gør det endnu sværere at få øje på en kamæleon. Men det er forkert, hvis nogen skulle have fået det indtryk, at selve deres farveskifte kan have til formål at virke som camouflage! Kamæleoner skifter farve og mønster efter deres sindstilstand, og der er mange faktorer, der spiller ind her, men de vælger ikke selv en farve og et mønster, der falder godt sammen med det sted, hvor de sidder. Dette er i modsætning til f.eks. rødspætter, der indtager samme farve og mønster som den sandbund, hvori de ligger delvis nedgravet. F.eks. for europæisk kamæleon har forskere opstillet oversigter, der viser hele 14 forskellige farver og mønstre afhængig af dyrenes humør og sindstilstand, men der er også forskel på, hvilke farveændringer hhv. hanner og hunner gennemfører!
De farver, der kan skifte på kort tid, er knyttet til specialiserede celler ved navn kromatoforer, som kan være stærkt forgrenede. Pigmentet kan koncentreres i en meget lille prik i midten af cellen eller kan fordeles i forgreninger, så det pludselig bliver meget fremtrædende her har vi så farveændringerne! Der kan findes mere end én farve i en enkelt celle, og så kan farverne bevæge sig uafhængigt af hinanden. I al væsentlighed er der flg. tre typer kromatoforer:
Melanoforer, der er relativt store celler med sort pigment (melanin), som kan dominere over de andre kromatoforer.
Xanthoforer og erythroforer er små celler uden forgreninger, og de indeholder hhv. gult og rødt pigment.
Guanoforer indeholder en krystalinsk substans (guanin), som faktisk er farveløs, men som giver en fantastisk optisk effekt, da den bryder lyset i blå og sølvskinnende nuancer.
Hos hver enkelt kamæleonart findes de enkelte kromatoforer på helt bestemte steder på kroppen. Typisk kan melanoforerne danne et meget særpræget sort mønster, der egentlig ikke veksler nævneværdigt fra den ene sindstilstand til den anden. De øvrige kromatoforer, der giver de strålende farver, er derimod meget variable. Det betyder, at hvis melanoforerne er i funktion, vil de danne et bestemt mønster (f.eks. cirkler, pletter eller striber), der ikke ændres så meget. Men når de er inaktive, kan de farveholdige kromatoforer danne en anden type mønster. Disse to typer fortæller i grove træk, hvordan én kamæleon kan skifte mønster.
Kamæleoner kan udvise stort set alle farver, når kromatoforerne kombineres. Alle disse regnbuens farver kan ses, når vi betragter en lang række forskellige kamæleonarter, men forekommer altså ikke hos én og samme art.
Som nævnt ovenfor vil der inden for én art ofte være forskel på, hvilke farver de to køn kan udvise.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
Hej dyreinteresserede kærester!
Mange kamæleoner er dygtige til at skifte farve, hvilket vi jævnligt kan opleve i naturfilm. Men ikke alle kamæleoner har samme færdigheder. Det er sjældent, at der i disse film skænkes megen opmærksomhed til f.eks. de små brunlige bladkamæleoner af slægterne Brookesia (fra Madagascar) og Rhampholeon (fra Afrikas fastland), for de kan slet ikke skifte farve i samme omfang som de flittigt benyttede skærmtrolde blandt kamæleonerne!
Langt de fleste kamæleoner har en grundfarve, der passer til det miljø, de lever i, altså som en camouflagefarve, og flere af dem har også torn- eller bladlignende udvækster, der gør det endnu sværere at få øje på en kamæleon. Men det er forkert, hvis nogen skulle have fået det indtryk, at selve deres farveskifte kan have til formål at virke som camouflage! Kamæleoner skifter farve og mønster efter deres sindstilstand, og der er mange faktorer, der spiller ind her, men de vælger ikke selv en farve og et mønster, der falder godt sammen med det sted, hvor de sidder. Dette er i modsætning til f.eks. rødspætter, der indtager samme farve og mønster som den sandbund, hvori de ligger delvis nedgravet. F.eks. for europæisk kamæleon har forskere opstillet oversigter, der viser hele 14 forskellige farver og mønstre afhængig af dyrenes humør og sindstilstand, men der er også forskel på, hvilke farveændringer hhv. hanner og hunner gennemfører!
De farver, der kan skifte på kort tid, er knyttet til specialiserede celler ved navn kromatoforer, som kan være stærkt forgrenede. Pigmentet kan koncentreres i en meget lille prik i midten af cellen eller kan fordeles i forgreninger, så det pludselig bliver meget fremtrædende her har vi så farveændringerne! Der kan findes mere end én farve i en enkelt celle, og så kan farverne bevæge sig uafhængigt af hinanden. I al væsentlighed er der flg. tre typer kromatoforer:
Melanoforer, der er relativt store celler med sort pigment (melanin), som kan dominere over de andre kromatoforer.
Xanthoforer og erythroforer er små celler uden forgreninger, og de indeholder hhv. gult og rødt pigment.
Guanoforer indeholder en krystalinsk substans (guanin), som faktisk er farveløs, men som giver en fantastisk optisk effekt, da den bryder lyset i blå og sølvskinnende nuancer.
Hos hver enkelt kamæleonart findes de enkelte kromatoforer på helt bestemte steder på kroppen. Typisk kan melanoforerne danne et meget særpræget sort mønster, der egentlig ikke veksler nævneværdigt fra den ene sindstilstand til den anden. De øvrige kromatoforer, der giver de strålende farver, er derimod meget variable. Det betyder, at hvis melanoforerne er i funktion, vil de danne et bestemt mønster (f.eks. cirkler, pletter eller striber), der ikke ændres så meget. Men når de er inaktive, kan de farveholdige kromatoforer danne en anden type mønster. Disse to typer fortæller i grove træk, hvordan én kamæleon kan skifte mønster.
Kamæleoner kan udvise stort set alle farver, når kromatoforerne kombineres. Alle disse regnbuens farver kan ses, når vi betragter en lang række forskellige kamæleonarter, men forekommer altså ikke hos én og samme art.
Som nævnt ovenfor vil der inden for én art ofte være forskel på, hvilke farver de to køn kan udvise.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål