Hvor mange giftslanger findes der og hvilke?
Underkategori: Slange2013-11-02 11:30:25
Spørgsmål indsendt af Nicklas Møller, LemvigHvor mange giftslanger findes der og hvilke?
Nicklas Møller, Lemvig
Svar fra brevkasse
Hej Nicklas
Hvis vi tænker på de farlige giftslanger, som overfører giften via to hule (rørformede) tænder, så er der mere end 500 arter af disse. Dem kalder vi generelt hugorme, grubeorme, giftsnoge og havslanger. Derudover findes der ca. 100 arter af furetandede snoge, som i reglen ikke er farlige for mennesker. De har også to gifttænder, der er forbundet med en giftkirtel, men gifttænderne har bare en fure på forkanten, som giften kan løbe langsomt ned igennem, hvorfor giften kun kan komme ordentlig i funktion, hvis slangen tygger i byttet eller fjenden. Hos furetandede snoge sidder gifttænderne så langt bagude i munden, at de har svært ved at komme i anvendelse, hvis det f.eks. er et menneskes hånd eller fod, der bides i. Endelig findes der en del glattandede snoge, som ofte i ikke regnes for at være giftige, men som alligevel har giftkirtler, der munder ud i munden. Hvis de tygger i et menneskes finger, vil det medføre en vis forgiftning, og de er i realiteten også giftige.
Dette var nogle enkelte hovedgrupper af giftslanger. Hvis du vil vide mere om giftslanger, kan du købe eller låne bogen Politikens bog om slanger, der er skrevet af Chris Mattison og er udgivet i 2000.
Nu ved jeg ikke, om du bare har en sund interesse for alle mulige spændende dyr i naturen, eller om du kunne tænke dig at holde terrariedyr. Her vil jeg for god ordens skyld understrege, at det er komplet uforsvarligt for private at holde giftslanger, og det er i øvrigt også ulovligt at holde dem! Så hvis du vil holde slanger, bør det naturligvis være de ufarlige og mindre slanger, som du skal holde dig til.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål