Hvor lang tid tager det et firben’s hale om at vokse ud?

Underkategori: Øgle
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-01-05 10:43:48
Spørgsmål indsendt af Torben Sass



Hvor lang tid tager det et firben’s hale om at vokse ud?
Torben Sass



Svar fra brevkasse

Hej Torben.
Der findes rigtigt nok nogle øgler, der kan smide deres hale, hvis de bliver skræmt. Når den afskudte hale så ligger og vrider sig, vil fjenden ofte koncentrere sig om den, mens øglen kan nå at stikke af og komme i sikkerhed. Dette fænomen ses især hos de egentlige firben, som vi f.eks. har to arter af i Danmark. De kan faktisk smide halen, selv om man ikke holder fast i selve halen! Derefter vokser den ud igen, men den bliver ikke helt så stor og flot som den oprindelige. Desuden vil den nye hale indeholde brusk i stedet for knogler. Det veksler, hvor lang tid det tager for den nye hale at vokse helt ud. Men hos firben varer det i reglen omkring 2½ til 3 måneder, før den har opnået en længde på 90% af dens oprindelige længde.
Flere gekkoer kan også smide halen på samme måde. Der kendes et eksempel på en båndgekko fra Mellemamerika, hvor den nye hale voksede helt ud efter blot en måneds tid!
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål