Er det muligt for en grøn anakonda på 2

Underkategori: Slange
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2005-09-25 03:21:42
Spørgsmål indsendt af Anna Maria



Hej
Er det muligt for en grøn anakonda på 2,5-3 m at slippe gennem siden på et fuglebur med en tremmeafstand på 2,5 cm?
Med venlig hilsen Anna Maria



Svar fra brevkasse

Hej Anna Maria
Nej, en grøn anakonda på 2,5-3 meter kan næppe slippe gennem tremmerne i et fuglebur, hvis afstanden mellem tremmerne er på 2,5 cm! En sådan slange vil være meget kraftig.
Nu kan jeg naturligvis ikke vide, hvorfor du stiller det spørgsmål. Men hvorom alting er, så må en sådan anakonda aldrig kunne i nærheden af et fuglebur! For det første bør den ikke holdes i et fuglebur: I stedet skal den holdes i et ordentligt terrarium, hvor man kan skabe de helt rigtige klimatiske forhold. For det andet må en sådan slange slet ikke kunne komme hen til et fuglebur (evt. med en fugl i): En slange hører hjemme i sit terrarium og skal ikke have lov til at kravle omkring i stuen, hvor den måske kan komme i nærheden af en fugl i sit bur. For det tredje er det ikke ansvarligt for privatpersoner at holde en sådan kæmpe slange i fangenskab (heller ikke selv om det måtte være en unge, man køber, for den vokser jo ganske hurtigt). Den art vil faktisk blive helt forbudt at holde i fangenskab! Omkring 1. januar 2003 eller lidt senere vil der komme nye regler under dyreværnsloven, hvor det bliver forbudt at holde bl.a. giftslanger og store kvælerslanger såsom grøn anakonda. Du kan læse mere om disse tiltag i to afsnit på NHF’s hjemmeside, nemlig:
http://www.nhf.dk/nyhed3.html
http://www.nhf.dk/nyhed5.html
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål