Efter en del erfaring med del lettere kvælerslanger
Underkategori: SlangeTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2011-01-17 08:45:56
Spørgsmål indsendt af JensEfter en del erfaring med del lettere kvælerslanger er jeg nu ved at bygge et terrarium til grøn træpyton. Det bliver med høje klatregrene og automatisk befugtning, udluftning og temperaturstyring. Den ultimative succes er selvfølgelig at få dem til at yngle. Der er jo en række geografiske under arter, som jeg selvfølgelig ikke ønsker at blande, men er det et problem at prøve at yngle med slanger for samme kuld? Er indavl problematisk i forhold til slanger? Er der nogle af de geografiske underarter, der ikke er aggressive og nemmere at håndtere?
Jens
Svar fra brevkasse
Hej Jens.
Grøn træpython, Morelia viridis, er en spændende kvælerslange, men den har også et noget iltert temperament. Nogle former eller varianter er dog mindre aggressive end andre. De to, der kaldes Sorong og Aru, er ofte relativt medgørlige, så det er måske én af dem, du skulle satse på?
Dog vil jeg for god ordens skyld sige, at arten ikke er formelt inddelt i underarter, men vi taler blot om varianter eller former.
Problemer med indavl (dvs. indavlsdepressioner) er ikke almindeligt kendte blandt slanger i fangenskab. Som udgangspunkt skal du anskaffe dig grønne træpythoner, der tilhører samme variant du må ikke blande forskellige varianter. Men derudover vil jeg også råde dig til, at du prøver at få fat på dine dyr fra forskellige opdrættere. Og hvis de er fra samme opdrætter, vil det være bedst, hvis dyrene er ubeslægtede og kommer fra forskellige forældre. Det kan dog være lettere sagt end gjort, så hvis du kun kan få fat i et par fra samme kuld, så bør det ikke afholde dig fra at købe dem. Jeg håber, at disse linjer kan hjælpe dig med prioriteringerne omkring din anskaffelse af træpythoner!
I NHF havde vi i maj/juni 2001 (44. årgang, nr. 3) en god artikel om grøn træpython. Den er desværre udsolgt, men dit lokale bibliotek vil kunne skaffe dig artiklen.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål