Dette spørgsmål lyder måske underligt

Underkategori: Edderkop

2008-08-11 12:55:50
Spørgsmål indsendt af Mette Nørregaard, Næstved Sygehus



Kære dyrebrevkasse
Dette spørgsmål lyder måske underligt, men ikke desto mindre så plager det en HEL fysioterapi afdeling i Næstved. En af mine kollegaer har bildt os ind at edderkopper ikke trækker vejret via lunger! Kan det virkelig være sandt? Hvordan trækker edderkopper vejret?? Jeg håber I kan svare og allerhelst at hun selvfølgelig har bundet os en værre historie på ærmet.
Mette Nørregaard, Næstved Sygehus



Svar fra brevkasse

Dine kollega har faktisk ret - beklager Mette!
Edderkopper, insekter, krebsdyr, skolopendre og tusindben m.fl. tilhører alle en enorm stor dyregruppe: Leddyrene, som er karakteriseret ved at have leddelt krop og leddelte ben. Og dertil en masse egenskaber, som er meget anderledes end de fleste af os forestiller sig - f.eks. at hjertet ligger langs ryggen og "rygsøjlen" langs bugen. Åndedrættet foregår ved at der på siden af de fleste af kroppens led findes nogle åbninger - de hedder spirakler - hvorigennem luft suges ind i et kanalsystem af luftrør - tyndere og tyndere ind i kroppen. Luften pulserer frem og tilbage og der afgives ilt til blodet, som omkranser luftkanalerne. Det er ikke et imponerende godt system, men det fungerer fint på korte afstande. Men det er en MEGET afgørende faktor m.h.t. hvor store leddyr kan blive. Landlevende insekter og edderkopper bliver ikke meget større end 10-15 cm og kun få bliver op til 30 cm. Vandlevende krebsdyr kan blive noget større, men de har også udviklet systemet til vandlivet: Åbningerne på siden udgøres af gællelignende udvækster, hvor ilten optages fra vandet.
Med venlig hilsen
Leif Øgaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål