Det er ikke alle hunde, der er velegnede som redningshunde, de skal nemlig have en bestemt karakter. For at en hund kan blive en god redningshund, skal den være venlig, glad for mennesker og selvsikker. Den må ikke være aggressiv, nervøs eller bange.
Den årlige mønstring
Er man redningshund, skal man til en årlig mønstring. “Man kan sagtens dumpe, og dumper man, har man kun mulighed for, at gå op til prøven én gang mere med samme hund”, fortæller Anette Visholm, der har trænet redningshunde i mere end 17 år. Er uheldet ude, og dumper man også til denne prøve, er det fuldstændig slut med, at være redningshund - for dén hund. “Mønstringen er en garanti for, at redningshunden er i toptræning, og at hunden stadig vil kunne bruges, hvis uheldet er ude, og der er brug for redningshundene” siger Anette.VM
Anette og border collien Fancy er netop hjemkommet fra en tur til VM i Slovenien, hvor parret deltog, og konkurrerede med de over 60 deltagende hunde fra forskellige lande. Anette er en erfaren hundefører, og det er nok derfor, at Fancy på kun 3 år blev udtaget til VM for redningshunde. “Vi er gået stille og roligt frem med træningen”, siger Anette, og fortsætter, “det er vigtigt, at hunden for, at blive en god redningshund, har en grad af selvstændighed, kan tage beslutninger på egen hånd, og selv kan løse problemer.Fancy er en god redningshund. Hun kan f.eks. selv regne ud, hvordan man kommer ind til figuranten, selvom det mere eller mindre er en labyrant, hun skal igennem. Og hun er utrolig glad for alle mennesker, specielt for børn. Hun er simpelthen overbevist om, alle elsker hende. Det er derfor, hun er så god.”
Ikke en typisk redningshund
En border collie er ikke en typisk redningshund. Ofte er det labradors og schæfere, og blandinger af de to racer, der bliver redningshunde. Men border collie eller ej, så går træningen fint. Jeg er ihvertfald yderst imponeret. Det går let og elegant hen over tagrygge og murbrokker. Der bliver både øvet eftersøgningsarbejde, hvor hunden skal gø, når den finder figuranten, og nogle af de forhindringer, hundene vil kunne komme ud for, i en virkelig eftersøgning.Nogle af de forhindringer, der bliver trænet, er ustabile forhindringer, der bevæger sig, når hundene går på dem, det er forhindringer, der gør det ud for tagrygge, der bliver trænet i ruiner osv... “Selvom træning og konkurrencer er noget andet, end en virkelig eftersøgning, mener jeg, vi er i stand til, at klare det rigtig godt i en virkelig situation“, siger Anette. Og Dina, der er figurant til dagens træning, giver hende ret.
I øvrigt er Dina’s redningshund, Kalle på 9 år, en airedale terrier. En airedale terrier er heller ikke en typisk “redningshunderace”. Men jeg kan kun sige, at begge hunde klarer træningen med bravour, og det er virkelig et flot syn, når hundene udfører arbejdet så utroligt professionelt og med en arbejdsiver uden lige...