Viden
 

Plastikposer til fare for køer

- 09/02/00
plastikposer er farlige for køer
Gadeaffald er et problem for de fleste byer, men i Indien kan det være dødbringende. Kvæg der går rundt i gaderne midt i trafikken for at opsnuse affald er tydeligvis i livsfare, men plastikposer, der tilsyneladende ser uskyldige ud, er faktisk lige så farlige. 

Den britiske dyrlæge Jack Reese vendte fornyligt hjem fra Jaipur, hvor han arbejdede sammen med en lokal dyreorganisation: "Help in Suffering".

Jack Reece stødte på mange syge køer med uforklarlige symptomer. De kollapsede og havde oppustede maver. Begge dele viste sig at være dødbringende. Han var nysgerrig for at komme til bunds i problemet, så han obducerede en ko. 

"Til min store overraskelse fandt jeg koens vom fyldt med tykke indviklede bundter af plastikposer." Reece forklarer: "Når køerne søger efter grønsagsaffald blandt andet affald kommer de til at sluge plastikposer, som forbliver i maven. De fleste køer som kommer til internatet er uproduktive, og er blevet efterladt af deres ejere, for derefter at blive kvalt eller lide sultedøden. Når man tænker på koens hellige status i Indien, er det ret paradoksalt at så mange dør som en indirekte følge af ubetænksomhed."

Ved "Help in Sufferings" internat er der nu etableret en tilbygning, som skal bruges til at behandle køer. Den lokale dyrlæge Dr. Sunil Chawla har her fået plads til at udføre den livsnødvendige operation, som skal fjerne plastikposerne og andre farlige genstande, som køer kan være kommet til at spise.

Leder af Help in Suffering, Archana Singh påbegyndte en kampagne, der skal forbyde plastikposer i Jaipur og få det traditionelle bastnet i brug i stedet. Kampagnen har fået stor interesse fra medierne.


Tilbage til oversigten